Udover den
generelle læringsplan, som er obligatorisk for at blive godkendt som uddannelsessted for journalistpraktikanter, anbefaler vi, at alle praktiksteder også udarbejder en individuel læringsplan for den enkelte praktikant. Det styrker praktikantens muligheder for at lære mest muligt og praktikstedets chance for at få en velfungerende og produktiv praktikant, der oplever, at der sker fremgang i praktiktiden.
Mens den generelle læringsplan ofte indeholder ret abstrakte mål for læring og praktikkens forløb, indeholder den individuelle plan mere konkrete og personlige mål for praktikanten, så praktikanten hele tiden ved, hvilke mål vedkommende skal nå i løbet af de kommende måneder.
Læs på denne del af hjemmesiden mere om den individuelle læringsplan og få svar på:
Hvorfor er individuelle planer en god ide? Der findes både uddannelsesmæssige, sociale og forretningsmæssige argumenter for at skabe individuelle læringsplaner for alle journalistpraktikanter på arbejdspladsen.
Uddannelsesmæssige argumenter Arbejdet med mål er afgørende for uddannelse og læring. Hvis man ikke ved, hvad man skal lære i et fag eller i et praktikforløb, bliver det mindre tydeligt for både praktikanten og arbejdspladsen, hvad målet med praktikken er, og hvad læringen egentlig indebærer.
En individuel læringsplan indebærer, at journalistpraktikanten sætter sig nogle personlige mål i samarbejde med arbejdspladsen. Derfor er det væsentligste argument for en individuel læringsplan, at den sikrer optimal læring for den enkelte praktikant.
Journaliststuderendes praktiktid indgår som en betydelig del af en videregående uddannelse, og derfor er det et krav, at praktikanterne får mulighed for at lære noget i løbet af praktiktiden.
Praktikanterne skal ikke bare indgå i den daglige produktion, men skal udvikle nye kompetencer, og de individuelle læringsplaner understøtter denne proces, idet de både sætter ord på målene for praktikanten og praktikperioden og er basis for, at praktikanten og fx praktikantvejlederen løbende kan diskutere, hvordan det går med at opfylde disse mål.
Når man som praktikant løbende lærer nyt, er det vigtigt også at få sat ord på, hvad man har lært, så det bliver tydeligt ikke bare for praktikanten og arbejdspladsen, men også for uddannelsesinstitutionen og myndigheder. Under Undervisningsministeriet arbejder Akkrediteringsrådet hvert år med at godkende uddannelser, og når rådet besøger journalistuddannelserne indgår det som et fast element, at der bliver stillet kritiske spørgsmål til praktikken: Hvad lærer praktikanten? Hvordan kan uddannelsen dokumentere, hvad praktikanten lærer?
Sociale argumenter Der sker en hurtigere integration på arbejdspladsen, hvis praktikanten ved, hvad han eller hun skal lave, og det reducerer usikkerheden for den enkelte praktikant at vide, hvad der forventes af vedkommende. På den måde kan læringsplanen betyde, at praktikanten har noget fast at gå efter i en ellers kaotisk arbejdsdag.
Ved at fastlægge mål opnår man højere grad af motivation hos journalistpraktikanten og dermed vil praktikanten også arbejde mere effektivt og mere kreativt i organisationen. Det er dokumenteret, at mål øger arbejdsglæden og
evnen til at være kreativ. Endelig betyder italesatte og nedskrevne mål for praktikperioden, at der både for praktikanten og dennes vejleder er noget helt konkret, man kan forholde sig til, evaluere i forhold til og diskutere og ændre undervejs i praktikperioden. Og samarbejdet omkring formuleringen af planen sikrer, at både praktikant og vejleder føler en forpligtelse i forhold til at arbejde efter disse mål.
Forretningsmæssige argumenter Set fra medieorganisationens synspunkt er det en fordel at arbejde med individuelle læringsplaner for praktikanterne, fordi virksomheden får den enkelte praktikant i gang med en udvikling, der er tilpasset
den enkelte type praktikant.
Dermed udvikler praktikanten sig mest muligt i løbet af praktiktiden, og virksomheden undgår at tabe god arbejdskraft på gulvet, fordi praktikanten enten ikke kan finde ud af de arbejdsopgaver, vedkommende bliver stillet overfor, eller fordi praktikanten er så dygtig, at han eller hun ikke udfordres nok af de arbejdsopgaver, vedkommende tilbydes.
At gøre individuelle læringsplaner til en fast del af praktikanternes praktikforløb betyder, at det bliver nødvendigt for virksomheden at forholde sig til, hvilken udvikling praktikanten forventes at nå at gennemgå i løbet af praktiktiden. Praktikanten bliver dermed ikke ”glemt” eller overset, og kan derfor ikke ”gemme” sig og påtage sig få eller ingen opgaver.
De typiske argumenter imod individuelle læringsplaner er:.
- Vi har ikke tid til det
- Det er ikke nødvendigt – praktikanten skal nok lære noget.
Den hyppigste indvending fra praktikvejledere og andre mod at udvikle og arbejde med individuelle læringsplaner er, at det tager tid at udarbejde dem og at følge op på dem. På baggrund af
Praktikantundersøgelsen mener vi dog, at der er meget vinde i form af flere motiverede og målrettede praktikanter, som lærer mere, og færre praktikanter, der går i stå undervejs og i mindre grad bidrager til produktionen.
Hvis man ved at tage en grundig snak med praktikanten om hans eller hendes ønsker får afstemt praktikantens ambitioner med de realistiske muligheder, vil man sandsynligvis også ind i mellem kunne slippe for en sygemelding på grund af
stress. Arbejdet med mål og dybe snakke om målene og om, hvordan praktikanten har det, er nemlig meget nødvendige, hvis man vil undgå, at praktikanten føler sig utilstrækkelig.
Planerne kræver løbende opfølgninger og måske revurderinger, hvis de ikke holder, men den enkelte arbejdsplads kan vælge en nem model eller en mere ambitiøs model. Generelt er det vores opfattelse, at investeringen i læringsplanen er godt givet ud i det lange løb. De betyder simpelthen, at både praktikant og vejleder er enige om målene og derfor arbejder i samme retning.