Det gode forløb / Det gode læringsmiljø

Det gode læringsmiljø

For at skabe optimal læring for praktikanterne må medieorganisationer tilrettelægge læringsmiljøet i organisationen sådan, at bestemte hensigtsmæssige typer af både formel og uformel læring understøttes bedst muligt.

Teorier om organisatorisk læring og om den lærende organisation har i en årrække argumenteret for, at man mere systematisk må planlægge læring på arbejdspladsen. Det handler især om at styrke specielt den uformelle læring, så den i stedet for at være tilfældig bliver planlagt og systematiseret. Når den uformelle læring er lidt tilfældig, bliver den upåagtet. Det betyder, at den hverken beskrives, analyseres eller diskuteres.
 
Det har stor betydning for praktikanterne og for andre i organisationen, at man bliver bevidst om læringen, fordi praktikanterne og andre i organisationen på den måde kan blive opmærksomme på, hvor vigtig læring er, og blive bevidste om, hvad der egentlig sker i praksis. Ved at øge bevidstheden om læringen kan man reflektere over den og optimere dele af den, så nytilkomne i organisationen vil få de mest hensigtsmæssige lærings- og socialiseringsprocesser.

Baseret på Praktikantundersøgelsen kan vi udpege følgende punkter, som betyder, at praktikanterne trives på redaktionen og dermed lærer mere:

Organisatorisk ramme
  • Tilbyder et trygt og respektfuldt læringsmiljø.
  • Lader praktikanten være praktikant og ikke bare en ny medarbejder.
    Praktikanten er i organisationen for at lære – og både praktikant og organisation må være opmærksomme på, hvordan og hvilken læring der finder sted. Der skal altså tages særlige hensyn, samtidig med at der må skabes rum for, at praktikanten kan reflektere over praksis og egen læringsproces.
  • Har en tilpas vekslen mellem overvågning og muligheder for at arbejde alene – og mellem styring og frihed til at arbejde selvstændigt.
  • Ikke kræver alt for mange skift mellem forskellige redaktioner med kort tid på hver redaktion. Dette medfører forvirring og usikkerhed hos praktikanten og betyder overfladisk læring.
Arbejdsmæssig ramme
  • Sørger for, at praktikanten føler sig velkommen og taget alvorligt – og dermed føler at vedkommende ’har ret’ til at være på redaktionen.
  • Lader praktikanten føle sig både hørt og set i hverdagen.
  • Sikrer en god kommunikation.
  • Giver mulighed for sparring på arbejdsopgaver, når det er nødvendigt.
  • Signalerer, at det er i orden at stille spørgsmål.
  • Har mentorordninger, hvor mentor prioriterer tid og ro til samtale og sparring.
  • Giver praktikanten mulighed for at deltage ud fra de kompetencer og viden, vedkommende har. I begyndelsen fx give mulighed for, at praktikanten kan observere de erfarne, ’være føl’ og hjælpe med småting. Og senere i processen give mulighed for assisteret deltagelse, dvs. for at praktikanten kan arbejde tæt sammen med erfarne, som kan guide og vejlede den nytilkomne.
  • Giver praktikanten længere tid til at løse en opgave, hvis det er nødvendigt
  • Tilbyder passende udfordringer, som svarer til praktikantens evner, og hvilken praktikanttype der er tale om, og som stemmer overens med praktikantens motivation og mål. Dette gøres eksempelvis ved at arbejde med individuelle uddannelsesplaner. Når målene er fastsat, bliver den løbende feedback i forhold til opnåelsen af disse mål yderst vigtig.
  • Veksler mellem at give udfordringer og tilbyde støtte ved opgaveløsning.
  • Tilbyder en progression i arbejdsopgaver og ansvar, som er afstemt den enkelte praktikant og dennes udvikling samt ambitioner.
  • Skaber mulighed for at praktikanten kan opbygge en vis selvtillid.
Læringsmiljøet er afgørende for, at hensigtsmæssig læring finder sted.
Det gode praktiksted stiller erfarne og engagerede journalister til rådighed for praktikanterne. Ikke fordi de skal overvåge eller kontrollere praktikanterne, men fordi de skal være tilgængelige for samarbejde, coaching og feedback.
 
Den erfarne journalist kan hjælpe praktikanten med at tilrettelægge en hverdag, hvor praktikanterne kan bidrage mest muligt: Det giver både læring til den enkelte journaliststuderende, men også mere produktive, kreative og selvstændigt tænkende praktikanter på arbejdspladsen.

Læs også mere om de egenskaber, praktikanter mener, karakteriserer den gode praktikantvejleder

Det fungerer ikke

Efter at have fulgt i hælene på en række praktikanter i et år er det også blevet meget tydeligt for os, at hvis praktikstedets mål er at skabe et trygt og hensigtsmæssigt læringsrum, skal man undgå:
  • At være nedladende ift. praktikanten og at anvende ironi og sarkasme, hvor det tydeligvis ikke er for sjov.
  • At udstille, nedgøre og gøre grin med praktikanten over for andre praktikanter eller kollegaer.
  • At kalde praktikanten øgenavne, hvor det tydeligvis ikke er for sjov.
  • At lade praktikanterne have mavepine over at risikere at sætte sig ved den erfarne journalists skrivebord – og få skæld ud – i et kontor, hvor det officielt er free seating.
  • At råbe kommandoer til praktikanterne tværs over redaktionslokalet.
  • At skabe alt for meget intern konkurrence mellem praktikanterne indbyrdes. 

Hvilket læringsmiljø tilbyder I?
 
I bestræbelserne på at blive mere opmærksomme på, hvilket læringsmiljø I som organisation tilbyder jeres praktikanter, kan I stille jer selv disse spørgsmål:
  • Hvad er jeres mål for det læringsmiljø, I gerne vil tilbyde jeres praktikanter?
  • Hvordan kan I skabe et hensigtsmæssigt læringsmiljø?
  • Hvad kan I gøre for at sikre, at praktikanterne oplever et trygt læringsmiljø?
  • Hvordan kan I sikre, at praktikanterne får mulighed for refleksion over eget arbejde og læring?
  • Hvilke mål har I for praktikanterne – faglige og personlige?
  • Hvordan understøtter I, at de når disse mål? Hvem har ansvar for hvad?
  • Hvilke mål har I for jer selv som praktikplads?
  • Hvordan sikrer I, at disse mål opnås? Hvem har ansvar for hvad?
"En god historie er
en god historie"

Nej, så enkelt er det ikke for praktikanten at finde ud af, hvad der er en god historie. De har svært ved det og med god grund.