Overordnet findes der to slags feedback: Den summative eller opsummerende feedback og den formative eller informerende feedback (Shute 2008). Vi skal her se nærmere på begge typer af feedback.
Summativ feedback
Den summative feedback er feedback, hvor man giver en samlet vurdering af et produkt eller en arbejdsproces. Det svarer til at få en karakter eller en bedømmelse.
Her er et par eksempler på summativ feedback:
- Redaktøren roser forskellige indslag i et program.
Han siger blandt andet ”Der er meget spræl i indslaget”, og ”Det er godt, at vi er med på den nyhed”.
- Under en mundtlig efterkritik siger redaktøren: ”Det er et utroligt godt mix. Det sprudler endnu bedre end sidste fredag. Fremragende.”
- I dette eksempel får praktikanten summativ feedback på to ideer.
Praktikant: ”Jeg tænkte nu at skrive om alkoholgrænser og hjemmefødslen” Redaktør: ”Det, synes jeg bare, er super godt”
Dette er et eksempel på en praktikant på en formiddagsavis, der får feedback på en faktaboks. Feedbacken er summativ, men indeholder også formativ feedback, fordi praktikanten forsøger at forstå, hvad redaktøren gør.
Redaktøren: ”Jeg sidder og tænker over, hvordan man kan sætte det op i punktform.”
Han læser og begynder at redigere teksten.
Redaktøren: ”Ja, det er skidegodt.”
Praktikant: ”Alt hvad der gør det konkret.”
Praktikant: ”Ja, det er skidegodt.”
Redaktøren begynder at redigere teksten, mens praktikanten ser på. Mens han retter, giver ham summativ feedback og kalder hendes produkt ”skidegodt”.
Mens praktikanten ser redaktøren rette, kan hun iagttage, hvordan han gør boksen mere konkret, og hun kommenterer det. Praktikanten forsøger her at omsætte redaktørens
tavse viden og mangel på forklaring på redigeringen til ekspliciteret viden, men det er ikke redaktøren, der initierer den proces. Praktikanten må mere eller mindre gætte sig frem til, hvad det er, redaktøren gør i redigeringsprocessen for at fingre i den læring, der burde ligge i interaktionen.
Formativ feedbackDen formative feedback indeholder mere og andet end en vurdering. Formativ feedback består af informationer, der kan bruges for at ændre praktikantens opfattelse eller opførsel. Lad os se på et par eksempler:
Her diskuterer en praktikant med en redaktør, om et indslag er skarpt nok vinklet.
Praktikant: ”Jeg synes bare, det er et godt anslag at bruge, fordi det var det eneste, hvor...”
Redaktør: ”Ja, ja.”
Praktikant: ”...der blev sagt et eller andet.”
Redaktør: ”Jo. Ja. Men du kan godt se, at den står sådan lidt og svæver, ikke?”
Praktikant: ”Ja.”
Redaktør: ”Mellem flere forskellige, altså, mellem flere forskellige vinkler i virkeligheden, ikke.”
Praktikant: ”Jo.”
Vinklingen er ikke skarp nok, og praktikanten bliver sendt tilbage for at redigere indslaget igen.
Praktikanten får også feedback på, hvad et anslag bør indeholde, og man kan af eksemplet se, at redaktøren synes, at det er noget, som praktikanten burde have lært allerede.
Redaktør: ”Det er jo igen lige som i går, ikke?”
Praktikant: ”Mmm.”
Redaktør: ”Det er jo præcis de samme oplysninger som vi ville kræve, hvis det skulle skrives i en artikel, ikke?”
Praktikant: ”Ja. Jo.”
Redaktør: ”Det er jo slet ikke egnet til det.”
Praktikant: ”Nej, men jeg tror, jeg vil... den der balance mellem, at det skal være sådan The Voice-agtigt, men også sådan sagligt.”
Redaktør: ”Jo, men de der oplysninger vil du jo også...”
Praktikant: ”Det er mere måden, man leverer dem på.”
Redaktør: ”Ja, ikke... Vi må jo aldrig efterlade brugerne sådan med sådan ubesvarede spørgsmål. ”
Praktikant: ”Nej.”
Redaktør: ”Og det er jo ligegyldigt, om vi laver en netartikel, et kæmpe opslag i avisen eller halvandet minut...”
Praktikant: ”Ja. Jo. Så man skal jo bare tænke det der imens som med artikler.”
Redaktør: ”Ja.”
Praktikant: ”Hvad man selv ville sidde og savne af oplysninger.”
Redaktør: ”Ja. Hvem, hvad, hvor, hvorfor.”
Praktikant: ”Ja.”
Redaktør: ”Og så er der selvfølgelig også et perspektiv, ikke.”
Praktikant: ”Mmm. Ja. Jeg prøver igen.”
Med summativ feedback får man altså alene en evaluering; med den formative feedback skulle man gerne have mulighed for at lære noget og løse en lignende opgave bedre fremover.
At give hensigtsmæssig feedback
Når der gives efterkritik på redaktioner, gives der ofte summativ feedback og en hurtig vurdering af et indslag frem for en længere uddybende, formativ feedback.
Forskningen dokumenterer, hvordan formativ feedback kan reducere usikkerheden om, hvor godt eller dårligt man præsterer (Shute 2008). Usikkerhed kan være skadelig og i hvert fald ubehagelig, og usikkerhed kan distrahere praktikanten, så vedkommende har svært ved at fokusere på en given opgave og præsterer dårligere.
Formativ feedback kan også reducere den læringsmæssige eller erkendelsesmæssige belastning hos den enkelte. I den journalistiske arbejdsproces kan feedback fx reducere kompleksiteten, hvis praktikanten løbende får feedback på forskellige elementer af en arbejdsopgave. Formativ feedback kan også korrigere fejl, opklare misforståelser og forhindre uhensigtsmæssige måder at arbejde på.
Praktikanten lærer simpelthen mere ved at få flere ord end ”skidegodt” med på vejen. Som praktikant er man afhængig af, at kritikken har substans nok til, at man lærer noget og får at vide, hvad der er særligt godt eller dårligt. Og forskningen viser, at ros, der udelukkende er summativ, ikke hænger så godt fast som formativ og konstruktiv feedback, hvor praktikantens arbejde mere grundigt gennemgås.
Det er desuden væsentligt at overveje, om man giver
feedback på produktet eller processen.