Underviser / Praktikopgaver

Praktikopgaver

På en række af de danske journalistuddannelser er der krav om, at de journaliststuderende skal skrive en akademisk opgave i forbindelse med deres praktik. Erfaringsmæssigt ved vi, at det kan være svært for de studerende at kombinere teori og praksis i en sådan opgave.
 
Vi beskriver her praktikopgaven i generelle vendinger og giver to gode råd til de studerendes proces med opgaven: brug logbog og få overblik over teori og praksis.
 
At kombinere teori og praksis i en opgave
Uddannelsernes opbygning betyder, at man som studerende først lærer en række teorier og teoretiske analyse- og refleksionsværktøjer på uddannelsesinstitutionen, hvor man lærer om praksis. Derefter lærer de studerende i praksis via observation af og deltagelse i praksis i praktikperioden i medieorganisationen.
 
Efter praktikperioden er der krav om, at de studerende reflekterer over praksis på baggrund af den teoretiske viden, vedkommende har erhvervet sig inden praktikperioden, og målet er at skabe reflekterede praktikere, som har både teoretisk viden og praktiske færdigheder.
 
I praktikopgaven får den studerende mulighed for at sætte praksis under lup ved at reflektere over sine handlinger og rationalerne bag – og ved at sætte det i relation til teori.
 
Teorierne kan altså både anvendes til at reflektere over praksis og tjene som forståelsesramme og kategoriseringsværktøj – altså som et par briller man kan se på praksis igennem, og bruge til at kategorisere praksiserfaringerne, så de i højere grad bliver overskuelige.
 
Når man inddrager teorier i relation til praksis, i eksempelvis praktikopgaver, skaber man samtidig lidt afstand til den konkrete praksis og de enkeltstående oplevelser her og får dermed mulighed for at reflektere over denne praksis – og diskutere det på et mere overordnet niveau. 
 
Dermed er refleksionerne og læringen fra den konkrete situation ikke længere i samme grad alene knyttet til den pågældende situation, men er i højere grad en mere generel anvendelig refleksion, viden eller diskussion – og kan dermed anvendes i en række andre sammenhænge og situationer. I de vellykkede tilfælde kan man altså tale om, at konkrete erfaringer generaliseres.
 
Der er specielt to gode råd, man som underviser kan give til de studerende i forbindelse med at skrive praktikopgaver. Vi beskriver rådene nedenfor. Vores råd til den konkrete arbejdsproces omkring generering af ideer til opgave og problemformulering findes i Journalist i praktik.
 
Det gode råd undervejs i praktikken: Skriv ned i en logbog
For at fastholde arbejdsopgaver, processer, problemer, udfordringer, tanker, overvejelser, sejre, nederlag, konflikter osv. er en logbog et meget vigtigt redskab for den studerende. Her kan man som praktikant notere og dermed fastholde, hvad der sker i praktikken, og hvad man tænker undervejs. Efter nogle måneder i praktik har man glemt mange af de ting, man oplevede, og de følelser man havde i begyndelsen af praktikken.
 
De første dage kan man skrive logbog hver eller hver anden dag – fordi der er så mange nye ting og så mange overvejelser. Efterhånden kan man skrive en til to gange om ugen. Det er imidlertid vigtig at huske på regelmæssigt at skrive i logbogen – dagene flyder hurtigt sammen.
Nedenstående er en ideliste til, hvad man kan skrive om i logbogen:
  • Hvilke arbejdsopgaver har du?
  • Hvordan løser du dem? Hvorfor handler du på netop den måde?
  • Hvad er nemt/svært? Hvorfor – og hvad gør du ved det? Hvad gør andre?
  • Hvordan er relationerne til medpraktikanter, kolleger og chefer?
  • Hvordan er dit samspil med vejlederen?
  • Hvad overrasker dig?
  • Hvad udfordrer dig? Hvordan klarer du disse udfordringer? Og hvorfor gør du det på den måde? Dilemmaer og overvejelser?
  • Hvordan lærer du? Hvad lærer du?
Derudover kan du beskrive: Sejre, nederlag, konflikter, skænderier, ros, irettesættelser, læringer, uoverensstemmelser.
 
Det gode råd efter praktikken: Få overblik over teori og over praksis
Når man kommer tilbage til studiet efter en lang, spændende og udfordrende praktikperiode, har man ofte brug for at blive ’tunet ind’ på uddannelse, teori og opgaveskrivning igen. Som vi tidligere har beskrevet, kan skiftet mellem de to forskellige læringsmiljøer være krævende og kalde på en ekstra indsats.
 
Hvis kravene til en praktikopgave er at diskutere praksis i forhold til teori – og omvendt – kan denne proces kickstartes med et par repetitionsdage.
 
Repetition af, hvad der skete i praksis, sker ved at gennemlæse logbogen. Dels for at genopfriske, hvad der skete, hvad man tænkte og følte, hvad andre sagde og gjorde osv., og dels for at forholde sig til det. Man kan altså med fordel skrive små noter til i margin af logbogen, hvor man kommenterer det, man tidligere har skrevet – mens man stod midt i situationen. Måske bliver man her opmærksom på mønstre, udviklinger, læringer eller andet spændende, som kan danne udgangspunkt for opgaven.
 
Repetition af teorien kan bestå i at skimme tekster, bøger, slides og egne noter fra de fag, man tidligere har haft på uddannelsen – og som man tænker kan bidrage med relevant teori til at reflektere over praksis. Måske har man allerede ideer til, hvilke teorier og måske undersøgelser der kunne være relevante, men det at genbesøge det gennemarbejdede pensum og egne noter kan også betyde, at man får nye ideer, eller kommer i tanke om noget, man lidt havde glemt – og dermed bliver endnu skarpere på den teoretiske del af opgaven.
Hvem er min organisation?
 
Praktikanterne kan få meget ud af at analysere deres praktiksted med teorier om organisationskultur.