Som underviser på uddannelsesinstitutionerne kan man også arbejde bevidst med at styrke praktikanternes viden om og evne til at skabe ideer.
En praktikant beskriver, hvordan undervisningen i ideudvikling på uddannelsen ikke stemmer overens med det, hun oplever i praktik. Det er nemlig meget nemmere at få ideer til en historie i praktikken:
”Jeg synes på uddannelsen har man sådan lært, at det skal være
egne ideer, og det må nærmest ikke være noget, der er set før. I
starten sad jeg og kiggede efter, om det var fortalt før. Hvor på et
redaktionsmøde: ’Jeg har set en historie om det fra 2001’. Og det
er jo fuldstændigt lige meget, fordi det er bare så lang tid siden.
Der synes jeg bare, at man havde lært lidt, at det skulle være mere
unikt. Altså man måtte gerne - folk bliver rost for en historie, hvor det
bare er taget fra en avis og med næsten samme kilder. Det overraskede
mig lidt, at man egentlig bare kan stjæle en andens research og tage
en ide. Altså selvfølgelig bygge videre på den.”
Historisk set har man betragtet kreativitet som noget med at få unikke ideer, tænke ud af boksen og gøre noget, ingen andre havde tænkt på før. Sådan er det ikke. Alle kan være kreative og få ideer, hvis bare forudsætningerne, motivation, viden om domænet og viden om kreative processer, er til stede. Ideudvikling kræver ikke genialitet eller at tænke ud af boksen, men at tænke på kanten af boksen og videreudvikle ideer.
At træne kreativitet
Problemet er, at uddannelserne ikke når at træne de studerende ret meget i kreativ ideudvikling, og de studerende er derfor ikke trænet i den proces, hvor man får en ide; afprøver om den holder; videreudvikler den; opdager, at den ikke holder; videreudvikler og så videre.
Denne iterative proces og risikoen for at begå fejl kan være direkte hæmmende for de journaliststuderende lyst til at forsøge ideudvikling. Derfor er det vigtigt at give de studerende indsigt i denne proces, men også erfaringer med at være i denne proces, inden de begynder i praktik.
Samtidig har praktikanterne ofte ikke et dybt nok kendskab til medierne som afsendere eller modtagerne for de forskellige medier. Derfor anbefaler vi, at man på uddannelsesinstitutionerne kan arbejde med kreativitet og ideudvikling på forskellige måder.
Man kan eksempelvis arbejde strategisk på at give de studerende:
- Mere undervisning i forskellige målgrupper i forbindelse med journalistiske projekter.
Det gælder om at dykke ned i detaljerne om målgruppen: Hvem er målgruppen egentlig? Hvor gamle er de? Hvad er deres interesser? Hvad er deres værdier? Hvad kan de ikke lide? Hvad spiser de til aftensmad? Hvem bor de sammen med?
- Mere viden om, hvordan motivation og viden om domænet hænger sammen.
Når motivationen er der, bliver al ideudvikling lettere. Men det gælder også, at jo mere viden, man har om et emne, jo mere spændende bliver det, og motivationen øges.
De studerende skal lære at have stofområder eller emner, som de dykker ned i i en periode, fordi det øger deres motivation, men det forbedrer også deres viden om emnet og dermed deres egne til at få ideer.
- En personlig erkendelse af, hvordan man bedst får ideer.
Ideudvikling kan foregå alene eller sammen med andre. Det kan ske under pres eller som en længere proces. Det kan inden for bestemte genrer eller journalistiske teknikker.
Det studerende lærer meget af at kende deres egne grænser for, hvornår ideudvikling synes let, og hvornår det går meget trægt. Ved at øve forskellige scenarier og blive bevidst, om hvornår ens kreativitet trives, og hvornår den går i stå, kan den studerende bedre fungere på en arbejdsplads.
På undersiderne til menupunktet
Journalist i praktik har vi en række øvelser, som kan give inspiration til arbejdet med kreativitet og ideudvikling på uddannelsesinstitutionerne.
