Alle de erfarne journalister og redaktører i medieorganisationen, som er omkring journalistpraktikanterne, er mere eller mindre involveret i praktikanternes socialiseringsproces og har indflydelse på den.
I forskningen kaldes de for socialiseringsagenter (Feldman 1994). Når de interagerer med praktikanterne – hjælper, spørger, giver råd, sparrer, giver ordrer osv. – påvirker de holdninger og handlinger hos praktikanten ved at signalere, hvad de finder er ønsket eller uønsket opførsel i organisationen.
De vigtigste socialiseringsagenter er de erfarne medarbejdere på redaktionen – kolleger, redaktører og vejledere – som har en tæt relation til praktikanten og tilbringer meget tid med vedkommende.
Specielt samarbejdet og interaktionen i de første uger af praktiktiden udpeges ofte som et af de vigtigste steder for praktikantens
socialisering (Reichers 1987). Men alle ansatte i medieorganisationen fra sekretærer, til fotografer over layoutere og jourhavende til chefredaktører fungerer som socialiseringsagenter i de konkrete interaktioner, praktikanten har med dem.
Når man kigger nærmere på socialiseringsagenterne, ser man, at de anvender en række
socialiseringsmekanismer for at vise praktikanten, hvordan vedkommende bør opføre sig, og hvordan vedkommende bør tænke.
Men socialisering går ikke kun fra socialiseringsagenter til praktikanterne. De nytilkomne overtager ikke bare ukritisk de normer og værdier, som socialiseringsagenterne ønsker. Der foregår også en modsatrettet proces, hvor praktikanten foretager selvstændige valg: Det betyder, at praktikanten ikke bare automatisk overtager andres værdier.
Helt konkret viser forskningen, at praktikanten kan overtage, ignorere eller forkaste de værdier og normer, som socialiseringsagenterne ønsker, at de skal følge (Fenwick og Somerville 2006; Wells 2007).
