Når man ønsker at analysere en organisationskultur, må an se nærmere på de tre niveauer i organisationskulturen: artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser (Schein 1994, 2004), som beskrives i kapitel 4 i
Journalist i praktik.
I analysen må man dels udvælge bestemte elementer i organisationskulturen, som man ønsker at fokusere på, fordi det ikke er muligt at gå i dybden med alt i hele organisationen, og dels må man have anvendelige teorier og metoder til at analysere ved hjælp af.
Overordnet vil man ofte være interesseret i at besvare spørgsmål som:
- Hvordan er organisationskulturen?
- Hvem forstår hvad på hvilke måder i medieorganisationen?
- Hvad er de eksplicitte og de implicitte mål og værdier i organisationen?
- Er der enighed om målene?
- Hvilke grupper har hvilke værdier og hvilke mål?
Det er dog vigtigt, at man også fokuserer sin analyse på bestemte emner, situationer eller grupper. Det er ikke muligt at gå i dybden med alt i hele organisationen.
I det følgende vil vi beskrive, hvordan det kan være hensigtsmæssigt at anvende sprogvidenskabelige og fortælleteoretiske teorier og metoder, når man ønsker at analysere organisationskulturen.
Vi fokuserer specifikt på, hvilke spørgsmål i organisationsanalysen de enkelte metoder kan hjælpe med at besvare, og giver dermed ikke grundige introduktioner til metoderne som sådan. Her henviser vi i stedet til bøger, som indeholder mere uddybende introduktioner til metoderne.
At analysere sproget i organisationen
Organisationskultur skabes og genskabes via handlinger – sproglige såvel som kropslige handlinger – i hverdagspraksis i medieorganisationen. Derfor kan sprogvidenskabelige teorier og analysemetoder hjælpe praktikanten med at analysere organisationskulturen, fordi man her får mulighed for at basere analyserne på noget helt håndgribeligt, nemlig på den sproglige praksis i medieorganisationen.
Udgangspunktet for at analysere sproget i organisationer er den socialkonstruktivistiske (Burr 1995) pointe om den tætte relation mellem sprog, identitet og viden. Menneskers måde at forstå verden på skabes i sociale processer; i sproget.
Sprog – eller diskurser – er ikke ’bare’ en kanal, som formidler fakta om en ’sand verden’, men til gengæld en social handlen, som skaber repræsentationer af virkeligheden og skaber viden. Det vil sige måder at tale om og forstå verden på.
Sprogbrug er er dermed et udtryk for, hvordan mennesker opfatter og kategoriserer virkeligheden. Samtidig spiller sproget en meget aktiv rolle i at skabe denne virkelighed og i at skabe sociale identiteter og sociale relationer heri (Laclau og Mouffe, 1985; Fairclough, 1989, 1992).
I det følgende vil vi beskrive tre typer af sproglige analyser, som kan være relevante i organisationsanalysen:
Og derefter kigger vi nærmere på:
Diskursanalyse Diskursanalysen beskæftiger sig med mønstrene i det, mennesker siger; i diskurserne. En diskurs er et udtryk for en bestemt måde at tale om og forstå eksempelvis en organisation på, og derfor kan diskursanalyse være yderst relevant, når man ønsker at analysere organisationskultur.
Diskursanalyse eller kritisk diskursanalyse kan hjælpe med at give svar på spørgsmål som: Hvordan taler man i organisationen? Hvordan taler man til hinanden? Hvordan taler man om hinanden?
En anbefalelsesværdig introduktion findes i Jørgensen og Phillips bog fra 1999: Diskursanalyse.
Når man anvender diskursanalysen i analyse af en organisationskultur kan man være specielt interesseret i at få svar på et eller flere at nedenstående spørgsmål:
- Hvilken virkelighed skabes via sproget?
- Hvad siger sprogbrugen om den talende og vedkommendes forståelse af virkeligheden omkring sig – om forståelsen af medieorganisationen, kolleger, chefer, kilder, sig selv osv.?
- Hvilke identiteter og relationer skabes?
- Hvilke værdier kan vi analysere ud fra sprogbrugen?
- Hvordan italesættes begivenheder, problemer, situationer, kolleger, kilder, chefer, praktikanter, kilder osv.?
- Hvad siges eksplicit, og hvad antydes implicit? Fx via affinitet, modalitet, præsuppositioner og metaforer?
- Hvad konstrueres sprogligt som det ’gode’ og ’rigtige’, og hvad italesættes som det ’forkerte’?
Konversationsanalyse Konversationsanalysen analysere mikroniveauet i interaktionen i organisationer, dvs. hvordan mennesker taler med og til hinanden; hvordan de interagerer. Man kan analyse møder, MUS, samtaler ved kopimaskinen, kundemøder og en lang række andre mundtlige genrer i organisationen.
Konversationsanalysen fokuserer altså på, hvordan samtaler forløber, hvad samtalepartnerne siger til hinanden, og hvordan de agerer i relation til hinanden, og er derfor også anvendelig som analyseredskab, når man ønsker at undersøge en given organisationskultur.
Her anbefaler vi Nielsen og Nielsens bog fra 2005
Samtaleanalyse som introduktion til teorien og metoden, mens Nielsens artikel
Konversationsanalyse fra 2014 giver et konkret eksempel på, hvordan en sådan analyse kan se ud.
Når man anvender konversationsanalyse til at analysere organisationskultur, vil man kunne stille spørgsmål som:
- Hvordan forgår den daglige interaktion på mikroniveau i den rutiniserede praksis?
- Hvem siger hvad? Hvordan siges det?
- Og hvordan reagerer samtalepartnerne?
- Hvordan skaber og genskaber både formelle samtaler (fx møder) og uformelle hverdagssamtaler (fx ved printeren) bestemte identiteter, relationer, enighed/uenighed, normer, fælles forståelse eller det modsatte?
- Hvordan foretages beslutninger? Og hvem tager dem? Hvordan diskutere man beslutninger?
Retoriske analyser Endelig kan man også anvende retoriske analyser af både skriftligt og mundtligt sprog i organisationen – dvs. man kan analysere hjemmesider, breve og pjecer, men også fx taler.
En glimrende introduktion til retoriske metoder findes i Jørgensen og Villadsens bog fra 2009:
Retorik. Teori og praksis.
Retoriske analyser af sproget i organisationen giver viden om spørgsmål som:
- Hvilke argumenter bruges eksplicit og implicit?
- Hvordan er argumenterne bygget op?
- Hvad er belæg og hjemmel?
Hvilke appelformer er dominerende? Og hvor?
- Og af hvem anvendes de hyppigt henholdsvis sjældent?
- Hvilke sproglige virkemidler anvendes?
- Hvad er deres funktion i kommunikationen?
At analysere narrativerne i organisationen Det er også muligt at anvende en narrativ tilgang til organisationsanalysen. De fortællinger, som eksisterer i organisationer viser os nemlig noget om, hvordan organisationens medlemmer anskuer organisationen og deres egen rolle heri, om hvordan de skaber mening i deres hverdagspraksis i organisationen, om hvad de betragter som rigtigt og forkert og om deres mål, værdier og grundlæggende antagelser. Derfor er det at analysere fortællinger i en organisation en måde at analysere organisationskulturen på.
En introduktion til analyse af narrativer i organisationer findes i Frandsens et al.’s artikel Fortællinger: en narrativ tilgang fra 2012.
I organisationer findes både formelle og uformelle fortællinger. De formelle fortællinger er de officielle og planlagte historier, der eksempelvis findes på nyhedsorganisationens hjemmeside eller som optræder i taler eller andet. Det kan være fortællingen om, hvordan en avis blev grundlagt, eller om hvordan en tv-station døgnet rundt bestræber sig på at tilbyde seerne de bedste og mest troværdige nyheder. De formelle historier er konstruerede med et strategisk sigte og et mål om at skabe en helt bestemt identitet for eksempelvis nyhedsorganisationen.
De uformelle fortællinger er de historier, der cirkulerer i organisationen, men som hverken er formelt planlagte eller styrede fra eksempelvis ledelsen. Det er de historier, man fortæller kollegaerne ved kaffemaskinen eller de historier, som praktikanten hører fra den erfarne journalist om, hvordan han engang klarede en given arbejdsopgave – eller det kan være historier fortalt fra praktikant til praktikant om, hvordan de erfarne og de ledende medarbejdere behandler vedkommende i praktikperioden. Og historierne kan handle om en lang række andre forhold i organisationen.
Når man analyserer de fortællinger, man støder på i organisationen, kan man være opmærksom på:
- Hvem fortæller hvilke fortællinger?
- Hvad handler fortællingerne om? Fx hvilke emner, dilemmaer, problemer, løsninger, sejre og nederlag?
- Og hvad er plottet i fortællingerne?
- Hvordan bliver fortællingerne fortalt? Hvad er ’rigtigt’ og ’forkert’? Hvad er moralen?
- Hvem er castet i hvilke roller i fortællingen? Hvem er ’de gode’, ’de onde’, ’ofrene’, ’hjælperne’ og ’heltene’?
- Fortæller alle organisationens medlemmer de samme historier? Hvad kan eventuelle forskelle fortælle os om de forskellige måder at anskue organisationen og egen rolle på, som eksisterer i organisationen?
- Hvad gør historien for den, der fortæller den?
- Hvilken identitet skaber historien for fortælleren? En vedkommende ’erfaren’, ’en snu ræv’, ’loyal mod ledelsen’ eller det modsatte?
Afhængig af, hvilken redaktion man er tilknyttet, kan svarene på alle disse mange spørgsmål være mere eller mindre forskellige. Analyser undervejs i praktikperioden og en samlet analyse efter praktikperioden kan hjælpe med at skabe et overblik over, hvad der er henholdsvis enighed, uenighed og usikkerhed omkring i organisationskulturen. På denne måde vil man som praktikant blive i stand til at analysere og reflektere over den kultur, man er en del af i praktikperioden.
Brug logbog undervejs Endelig må vi understrege vigtigheden af, at man som praktikant løbende skriver sine tanker og overvejelser ned. Det er nemlig specielt i den første periode af praktikken, at man er i stand til at sætte ord på de ting, som undrer en, og de mønstre og modsætninger man møder. Man kan bruge
logbogen til at notere disse iagttagelser og tanker.
Efter nogle måneder kan man have vænnet sig så meget til organisationskulturen, at man kan have svært ved at distancere sig fra den og se den ’udefra’. Man kalder dette at go native.
For flere ideer til, hvordan en konkret kulturanalyse kan planlægges, og hvilke analysemetoder man kan anvende se Gravengaard (2014) og Frankel og Schmidt (2012).
