Målet for alle journalister er at skabe gode historier. Men hvad er en god historie egentlig?
Det kan være svært for en journalistpraktikant at afkode denne viden på redaktionen, fordi det ikke er en viden, de erfarne bruger meget tid på at sætte ord på.
Vi beskriver her, hvordan praktikanterne lærer, hvad en god historie er. Derefter forklarer vi, hvordan man ved at bruge
otte faktorer kan give en mere dækkende beskrivelse af, hvad praktikanterne oplever – i praksis – afgør, om noget betragtes som en god historie eller ej. Og endelig giver vi ideer til, hvordan de erfarne journalister kan italesætte mest mulig af deres
tavse ekspertviden om, hvad en god historie er. Alle disse emner beskrives mere indgående i grundbogen
Journalist ti praktik.
At få indblik i den tavse ekspertviden Medieorganisationen og de enkelte redaktioner fungerer som
praksisfællesskaber, en praktikant bliver en del af i praktikperioden. Og det er netop ved at være en del af dette praksisfællesskab, at praktikanten lærer – eksempelvis hvad en god historie er for det medie, vedkommende er i praktik på.
Praktikanten lærer ved at observere og efterligne de erfarne journalister. Han eller hun lærer ved at tale med kolleger på redaktionen og ved at samarbejde med dem; ved at stille spørgsmål til deres praksis og ved at bede om gode råd til sin egen praksis. Vi beskriver denne praksislæring mere indgående i
Journalist i praktik og
her på hjemmesiden.
De erfarne journalister ved, hvad en god historie er – de skaber dem selv hver dag. Der er imidlertid meget af denne ekspertviden, som ikke bliver italesat og beskrevet. Det er
tavs viden. Det er svært for den erfarne journalist at beskrive helt præcist, hvad en god historie er: At skabe gode historier er ’bare’ noget, man gør, fordi det er en del af det, ’man plejer at gøre’.
Denne erfaring og viden fra praksis har journalistpraktikanten ikke, og derfor kan det være svært for vedkommende at gennemskue, hvad en god historie er på et givet medie.
Det spiller en stor rolle for praktikanternes læring, hvor dygtige de erfarne journalister er til at forklare og sætte ord på, hvad der er en god historie hos dem.
De otte faktorer På uddannelsesinstitutionerne har de journaliststuderende lært om, hvad en god historie er. De kender eksempelvis nyhedskriterierne: Væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet, konflikt (Meilby 1996) samt eksklusivitet (Schultz 2005).
I praktikperioden skal de studerende selv skabe de gode historier, og her oplever de, at det kan tage tid at lære, hvad en god historie helt præcist er for det pågældende medie. En ide til en historie kan nemlig sagtens opfylde nyhedskriterierne, men stadig ikke være i nærheden af at blive betragtet som en god historie af redaktøren.
Baseret på
Praktikantundersøgelsen og på
tidligere forskning har vi udviklet otte faktorer, som i højere grad end nyhedskriterierne giver en dækkende beskrivelse af, hvad der i praksis påvirker vurderingen af, om en ide betragtes som noget, der kan udvikles til at være en god historie. De otte faktorer er:
- Idé-igangsætter
Om ideerne er internt eller eksternt foranledigede
- Hændelsen
Om hændelsen betragtes som væsentlig, relevant og som noget nyt
- Journalisten
Om ideen ligger inden for journalistens interessefelt, om vedkommende er engageret
- Medieproduktet
Om ideen passer ind i det samlede medieprodukt
- Medieorganisationen
Om ideen passer ind i de rammevilkår, der findes i organisationen
- Andre medier
Om andre medier har/ikke har bragt historien tidligere, om man kan have historien solo
- Mediebrugerne
Om man forventer, at historien vil interessere og engagere læserne
- Kilderne
Om kilderne er tilgængelige, troværdige – og ikke presser for meget på
I skemaet nedenfor har vi grafisk vist, hvordan nyhedskriterierne og de otte faktorer forholder sig til hinanden, og hvordan de otte faktorer kan beskrive større dele af praksis end nyhedskriterierne.
(Gravengaard og Rimestad 2015, Omarbejdet pba. Gravengaard 2008, 2010)
Både de otte faktorer og forskellene i relation til nyhedskriterierne beskrives indgående i
Journalist i praktik.
At sætte ord på den tavse viden om den gode historie
For praktikanter er de to vigtigste spørgsmål omkring den gode historie:
- Hvad er en god historie for mediet?
- Hvad er en god historie for mediets målgruppe?
Som nytilkommen praktikant har man ikke denne viden. Og som vi beskrev ovenfor, kan der gå lang tid med at forsøge at afkode denne viden, hvis de erfarne ikke sørger for at få sat ord på den i forhold til praktikanten.
Derfor er det anbefalelsesværdigt for medieorganisationerne at bruge tid og energi på at beskrive meget tydeligt, hvad de som medie, og hvad deres målgruppe betragter som gode historier. Det vil sige besvare spørgsmålene: Hvad er en god historie for os som medie? Hvem er vores målgruppe – og hvad er en god historie for denne målgruppe?
Denne viden kan både videregives i
praktikstedsbeskrivelsen og i introduktionsarrangementer, som er placeret i
begyndelsen af praktikperioden. Det er imidlertid også vigtigt at diskutere disse ting med praktikanten, hver gang vedkommende skifter fra en redaktion til en anden.
Selvom man er i den samme medieorganisation, er det ikke det samme, der tæller som en god historie på eksempelvis den politiske redaktion og kulturredaktionen. Og denne viden og disse forskelle bør de erfarne i medieorganisationen sætte ord på og forklare, når praktikanten kommer til en ny redaktion. Alt sammen støtter det praktikantens læringsproces og får vedkommende til at føle sig tryg.
