Det gode forløb / To forskellige læringsmiljøer

To forskellige læringsmiljøer

Som journaliststuderende skal man i oplæring to steder, og det kan godt være svært at kapere. På denne side skitserer vi, hvad man skal være opmærksom på i den forbindelse.

De journaliststuderende lærer en til dels idealiseret, teoretisk og videnskabeligt funderet version af journalistik som studerende på grunduddannelsen på uddannelsesinstitutionerne, og bagefter skal de studerende som praktikanter forholde sig til den virkelige verden på en mediearbejdsplads. Der opøver de praktisk viden og praktiske kompetencer via deres praktikophold.

Uddannelsesinstitutionen og praktikstedet er de to læringsrum, som tilsammen skaber journaliststuderendes uddannelse. De to læringsmiljøer er lige vigtige, men de fungerer meget forskelligt, har forskellige mål og forskelligt fokus.
 
(Gravengaard og Rimestad 2015)

På uddannelsen bliver alting forklaret, diskuteret og de studerende får feedback på meget af det, de producerer. På arbejdspladsen er mange rutiner så indarbejdede som tavs viden, at de uddannede ikke længere behøver snakke om det med hinanden.
 
På uddannelsen er fokus på best practice og på at leve op til de krav, uddannelsesinstitutionen stiller op, mens praktikanter på arbejdspladsen måske bliver stillet over for en række andre krav og praktiske udfordringer.
 
Et konkret eksempel er nyhedskriterierne, som på uddannelsen præsenteres som VISA-K, mens realiteten byder på en række andre parametre, som praktikanten må forholde sig til. Læs mere om det i grundbogen Journalist i praktik.
 
Praktikanterne bedømmes også på forskellige ting. På uddannelsesinstitutionen skal de kunne tilegne sig teoretisk og akademisk viden, forstå og gengive teorier, skrive opgaver, reflektere og diskutere samt gå til eksamen. I praktikperioden er der i højere grad krav om en handlingsviden, at praktikanten kan løse opgaver på et tilfredsstillende niveau og inden for deadline, at vedkommende kan have overblik over mange ting på en gang, kan samarbejde og er i stand til at skabe relationer til fx kilder, kolleger og chefer.

På grund af forskellene kan overgangen fra uddannelsesinstitutionen til praktiksted – og tilbage igen – udgøre en udfordring for de studerende. Ændringen fra at studere til at skulle arbejde på fuld tid samt ændringen i graden af krav, mængden af ansvar, forventninger, travlhed og pres kan for nogle betyde et ”praksischok”.

På uddannelsesinstitutionen har de studerende læst en masse og fået en masse fortalt om praksis. De har altså en teoretisk viden og typisk også en stor lyst til at tage hul på praktikperioden, men samtidig er det meste på praktikstedet nyt for dem. De har ikke meget viden om organisationen og organisationskulturen, har ikke stor erfaring og ikke så mange praktiske kompetencer, og derfor kan det være en svær overgang og en udfordring for den enkelte journaliststuderende.

Både uddannelsesinstitutionen og praktikstedet er vigtige i uddannelsen af de journaliststuderende, men på praktikstedet møder praktikanten altså en række nye krav og forventninger, og ofte er kun nogle af disse tydeligt italesat. Det betyder, at de kan være svære at få øje på for praktikanten og derfor svære at leve op til.
 
Kravene og forventningerne kan være komplekse og måske endda modsatrettede eller i egentlig konflikt med hinanden, arbejdsopgaverne er anderledes og indeholder oftest et pres om en levere et produkt af en vis kvalitet inden for en bestemt deadline – måske føler praktikanten ikke, at vedkommendes viden og kompetencer slår til i forhold til de krav, vedkommende møder på praktikstedet.

I Praktikantundersøgelsen kan vi konstatere nogle af de mest fremtrædende punkter, hvor uddannelsen er anderledes end praktikken.
 
(Gravengaard og Rimestad 2015)
 
Anerkendelse og støtte fra organisationen i form af praktikstedsbeskrivelser og individuelle uddannelsesplaner og fra de erfarne i form af støtte og anerkendelse mentorordninger og mulighed for sparring er essentielt for at lette denne overgang og hurtigst muligt integrere praktikanterne i medieorganisationen.

Transfer af viden
Transfer betyder at overføre og anvende viden og kompetencer, som man har lært i en sammenhæng (uddannelsesinstitutionen), til en anden sammenhæng (praktikstedet).

Der er dog ikke tale om en en-til-en-overførsel af viden, hvor viden fra journalistuddannelsen umiddelbart og direkte kan overføres præcist til praksis i medieorganisationen. Den erhvervede visen skal altid tilpasses den nye sammenhæng og den konkrete situation, man som praktikant står i. Viden fra uddannelsesinstitutionen kan altså oftest ikke overføres direkte til praktikperioden, men må ændres, tilpasses og transformeres.

Nogle praktikanter føler, at uddannelsesstederne beskriver idealerne for praksis, og hvordan man bør agere som journalist, og oplever, at disse idealer skal transformeres og måske ikke helt holder, når man bliver en del af en travl praksis i em medieorganisation.

Selvom teori på uddannelsesinstitutionen kommer før i uddannelsen end praksis, er teorien ikke vigtigere end praksis. Det er netop samspillet mellem de to, som skaber den reflekterende praktiker, som kan agere i praksis og reflektere over praksis.
Nul tolerance?
 
Hvor meget meget plads er der til at begå fejl på din uddannelsesinstitution, og hvor meget plads er der til eksperimenterne?
For at være innovativ kræves en ramme, hvor forsøg og fejlede forsøg er inden for det acceptable.