Efterkritik som feedbackform
Som journalist får man ofte feedback på sit produkt, når det er færdigt, i form af en efterkritik. Feedback kommer sjældnere undervejs i processen eller på processen, efter at den er afsluttet.
Formål med øvelsen
- At de studerende diskuterer skriftlig efterkritik som format for at give feedback.
- At de studerende bliver bevidste om de to forskellige typer af efterkritik: summativ og formativ.
- At de studerende diskuterer og reflekterer over, hvordan tidspunktet for feedback er essentielt for læringen, og hvordan efterkritik kun er én måde at give feedback på.
- At de studerende reflekterer over, hvornår og hvordan de selv foretrækker feedback i forhold til arbejdsproces og det endelige produkt.
Opbygning af øvelsen
Det vil være en fordel at bede de studerende læse bogens kapitel om feedback, inden denne øvelse igangsættes. Derudover kan underviser opsummere de vigtigste pointer og måske give konkrete eksempler på de to former for feedback.
I denne øvelse er udgangspunktet en konkret nedskrevet efterkritik fra et medie. De studerende skal individuelt analysere denne efterkritik og markere, hvornår de møder formativ og summativ feedback i teksten. Derefter gennemgår underviseren sammen med hele holdet efterkritikken og udpeger de to typer af feedback i teksten.
Derudover kan man som underviser udpege efterkritikkens karakteristika: Den er skriftlig, den er monologisk, den kommer fra en redaktør, og den kommer, efter at avisen eller andet medieprodukt er udkommet.
Efter analysen af den konkrete efterkritik diskuterer de studerende først parvist og derefter i plenum, hvordan denne form for feedback virker, og hvornår det er bedst at få feedback i forhold til arbejdsproces og produkt.
Køreplan
- I skal nu læse denne efterkritik på et medieprodukt.
Nærlæs teksten og understreg i teksten, hvor I ser eksempler på henholdsvis formativ og summativ feedback.
- Fælles gennemgang af teksten. Underviser sørger for, at alle eksempler beskrives og analyseres – og for at udpege efterkritikkens karakteristika.
- Diskuter nu parvist:
- Hvordan virker denne form for efterkritik, som teksten er et eksempel på?
- Hvordan virker denne form for feedback, og hvad betyder det, at efterkritikken kommer, når produktet er offentliggjort?
- Diskuter derudover på et mere generelt niveau:
- Hvornår er det bedst at få feedback? Først i arbejdsprocessen? Midt i arbejdsprocessen? Lige før udgivelse? Efter udgivelse?
- Gælder det både for feedback i forhold til arbejdsproces og produkt, eller er der forskelle?
- Hvem bør give efterkritik? En redaktør? En kollega?
- Hvad er fordele og ulemper ved de to muligheder?
- Hvem vil du helst have kritik af?
- Hvilke konsekvenser kan det have, at efterkritikken er skriftlig?
- Derefter en fælles diskussion og opsamling i plenum af de stillede spørgsmål.
Materiale
Efterkritikken på print, så de studerende kan nærlæse den. Er sat ind nedenfor.
Skriftlig efterkritik (fiktivt eksempel)
Redaktøren skriver om dagens avis:
Dagens forsidehistorie bærer præg af stort overskud og adgang til mange kompetente kilder.
Langt de fleste er forskere eller eksperter. Det behøver der jo ikke nødvendigvis at være noget forkert i - men vi forsømmer i nogle tilfælde at tilføje levende mennesker og cases, som gør historien mere journalistik relevant og nærværende for læserne.
Forsidehistorien - "Universitet vil have flere EU-forskningsmidler" - viser sig således ikke at være ret meget andet end en idé i en rektors hoved.
Den slags skal vi naturligvis formidle - og vi supplerer fint rektor med andre forskere fra universitetet, som ikke overraskende synes, at det er en god idé. Men jeg savner nu alligevel mere baggrund, perspektiv og en kritisk distance, som kan knytte læseren tættere til sagen.
Hvad er det for forskningsmidler, han synes, universitetet bør få? Er universitetets gearet til at søge og modtage den slags store midler? Hvad skal pengene bruges til? Den slags baggrundsinfo mangler.
Vi får heller ikke rigtig efterprøvet rektors tynde argumentation: "Det ville det da være oplagt (...) Vi har klar kommunikation og dygtige forskere. Derfor er der store muligheder".
Det er et indviklet regnestykke og en kompliceret politisk proces, læsere, der kaster sig over nyheden om "Skat betaler penge tilbage", skal forholde sig til.
Allerede den bærende grafiks fire forskellige tal forvirrer mig. Den ligner et regnestykke, hvor facit er udeladt.
Gennemgangen af den politiske proces, som skal bringe de mange fejl i Skat frem, gør med sin grundighed og kilderigdom indtryk. Men uforklarede udsagn som "der er også noget, der tyder på, at der er andre faktorer, der har påvirket beslutningsprocessen" og "nogle har fået tre gange så mange penge udbetalt end andre, men det er på grund af forskellige perioder i regnestykket" efterlader alligevel læseren med flere spørgsmål end svar. Det fulde udbytte af komplekset forudsætter således en viden, vi ikke kan forvente, læserne har.
Udland samler godt op på historien om femtidens flygtningeberedskab i Sydeuropa. Her får vi endnu engang bevis for den godt gennemarbejdede printjournalistisk store kvaliteter som der, hvor læserne kan hente viden, baggrund og perspektiv.
Også denne historie kører i politikersporet - men det er vel fair nok, eftersom det er i de politiske fora, slaget om flygtningeberedskabet bliver udkæmpet.
Jeg savner dog også her den baggrundsjournalistik, som kan knytte sagen til læsernes hverdag: Hvordan vil det påvirke flygtningestrømmen, der søger nordover til Danmark? Hvor mange kommer til Danmark?
Sagen om et nyt shoppingcenter til 10 millioner kroner i Roskilde befinder sig indtil videre også kun i den indledende politiske proces.
Her lykkes det med en god henvisning til et konsulentfirmas beskrivelse af et sådan shoppingcentret til gengæld godt at få knyttet an til læserne og tydeliggøre relevansen. Måske er vi dog en anelse for ukritiske over for arkitekten, der stort set får lov til at sælge projektet uden kritiske spørgsmål.
En af de få af dagens historier i første sektion, som ikke er båret af en eksperter eller politikere, er til gengæld også alle pengene værd.
Det drejer sig om Niels Jensens formidling af en absurd nabostrid mellem to landmænd i Borgerby. Det er på en og samme tid en både underholdende og væsentlig historie.
Der er ikke en finger at sætte på journalistikken: Sagsfremstillingen er fair og veldokumenteret, parterne kommer til orde, og med en lang "Sagen kort" og en ekspert er baggrund og perspektiv også på plads.
Ikke desto mindre sørger kilderne selv for, at striden om markvejen, der er blevet lukket af en ny lade, fremstår som taget ud af plottet til en dansk folkekomedie med hang til satire.
Selv om tre offentlige instanser har afvist den ene landsmands påstande om ulovligheder, har han nu stævnet kommunen.
Niels Jensens nærværende, tankevækkende, væsentlige, velskrevne, morsomme historie er hermed dagens anbefaling.
