Hvordan opdager man, om en praktikant er på vej til at få stress eller har stress?
Lis
Lyngbjerg har skrevet flere bøger om, hvordan man som leder i en virksomhed håndterer stress, og hun har coachet både ledere og medarbejdere om trivsel i travlhed.
Derudover har hun en baggrund som journalist, og derfor kender hun også praktikanternes hverdag. Her er hendes helt konkrete råd til vejlederne, redaktører og andre omkring stress.
Introduktion til arbejdspladsen Når praktikanten starter på arbejdspladsen, så skal vejlederen eller redaktøren klart give udtryk for arbejdspladsens holdning til stress. Lis Lyngbjerg peger på nogle vendinger, som man kan bruge en af de første dage, når praktikanterne lige er startet.
- Hvis I skal præstere jeres bedste, så skal I også kunne holde fri. Stort arbejdspres skal ikke være permanent.
- Arbejdet skal ikke gå ud over helbredet.
- Det er bedst at skifte mellem præstation og restitution.
- Her hos os ønsker vi ingen stress/her vil vi gøre, hvad vi kan for at forhindre, at medarbejderne får stress..
Vejlederen kan for eksempel sige: ”Der er selvfølgelig krav og udfordringer her hos os, men du skal bare vide, at det skal ikke gå ud over dit helbred at arbejde her.”
”Praktikanterne tror, at de skal arbejde så hårdt for at nå det samme som deres forgængere, at det skal gå ud over kroppen,” siger Lis Lyngbjerg. Det kan nærmest ende i en konkurrence om, hvem der har arbejdet flest timer, møder tidligst og går senest hjem. Og det er ikke holdbart.
”Praktikanter og de generationer, som kommer ud på arbejdsmarkedet nu, har skullet tage ansvar for egen læring og er vant til at styre deres egen hverdag. Som leder har man et ansvar for, at praktikanterne forstår, at den tilgang ikke må ødelægge deres krop,” siger Lis Lyngbjerg. De har ikke nødvendigvis lært, at man også må holde fri og slappe af.
Praktikanterne i
Praktikantundersøgelsen giver udtryk for, at de selv er med til at skrue op for kravene til, hvad der skal præsteres i praktiktiden. Vejlederen skal guide og instruere praktikanten, så praktikanten forstår, at der også skal være tid til restitution.
Syv måder at snakke med praktikanten om hverdagen Når man skal vurdere praktikantens tilstand, har Lis Lyngbjerg en række konkrete anbefalinger til, hvad vejlederen kan gøre for at konstatere, om praktikanten er for presset og i risiko for at få stress.
1. Brug din fornemmelse. Når man kigger på en gruppe af mennesker, kan man som regel godt se, om en af dem ikke trives så godt.
- Smiler praktikanten, og virker vedkommende glad?
- Er der adfærdsforandringer i form af flere negative reaktioner som tydelig irritation, vredesudbrud eller det modsatte i form af få eller ingen reaktioner: Personen opfører sig mere indadvendt og er mere stille end ellers?
- Er der fysiske forandringer som træthed eller mere stille stemmeføring.
”Praktikanten kan sagtens blive ked af et eller andet konkret, men man skal være opmærksom på en voldsom reaktion på en mindre ting eller grådlabilitet uden logiske ydre forklaringer,” siger Lis Lyngbjerg.
Hvis vejlederen opfatter signaler, så tag en snak med praktikanten. Der er mange tegn, man kan kigge på, hvis man vil afkode, om en praktikant virker stresset. Her kan du læse mere om de
fysiske, psykiske og adfærdsmæssige signaler, og
her kan du læse mere om signalerne, hvis du ikke arbejder samme sted som praktikanten.
2. Stil spørgsmålet: ”Hvordan har du det egentlig?”
- Snak med praktikanten – ansigt til ansigt.
- Samtalen behøver ikke foregå som et formelt møde i et mødelokale.
- Samtalen skal ikke foregå i det åbne kontorlokale.
- Samtalen kan fint være uformel og skal helst være i enrum.
”Ved at stille neutrale, men direkte spørgsmål får man hverken overdramatiseret eller underdramatiseret situationen,” siger Lis Lyngbjerg, der understreger, at man slet ikke behøver at bruge ordet stress i samtalerne med praktikanten.
Hun peger også på, at man kan snakke med praktikanten i telefonen, hvis praktikanten sidder på en lokalredaktion eller opholder sig et andet sted.
”Man kan også godt høre på et menneskes stemme, om den er helt flad og tonløs, og det kan være en anledning til at høre, hvordan det egentlig går,” siger Lis Lyngbjerg.
Der er også andre måder at opdage stress på selv om man ikke sidder sammen i det daglige. Det kan du læse mere om
her.
3. Spørg om detaljerne i praktikantens arbejdsdag eller -uge
- Tag en samtale med praktikanten om det konkrete indhold i praktikantens arbejdsdag.
- Spørg ind til detaljerne om, hvad de skal lave fx efter frokost, inden de går hjem, i aften, i morgen tid, i weekenden.
- Få så mange detaljer som muligt – det handler ikke bare om de to store opgaver, men om alle opgaver, store og små.
- Begynd at sætte tid på: Hvor meget tid går der med den enkelte aktivitet.
Det skal være alt, praktikanten sidder med af arbejdsopgaver, opgaver i fritiden, møder, aftaler med venner etc. Brug spørgsmå som "Hvornår møder du så i morgen?" for at finde ud af, hvordan praktikanten håndterer arbejdspresset.
4. Lav et regnestykke for at se, om det for ventede tidsforbrug passer til virkeligheden
- Er tidsforbruget realistisk eller for lavt sat?
- Er der tid til det basale: Svare på mails, reagere på noget akut, holde pause?
- Hvordan er praktikantens reaktion på regnestykket?
Når man snakker om tidsforbrug og konkrete arbejdsopgaver, handler det ikke længere om stress, men om at konstatere, om praktikanten kan nå de opgaver, som han eller hun forventer at nå, eller om praktikanten presser sig selv til at nå mere end godt er.
5. Tag ansvaret for prioritering og fravalg af opgaver fra praktikanten
Hvis praktikanten har for mange opgaver, så er det praktikantvejlederens opgave at sørge for, at nogle opgaver fravælges, så praktikanten får tilpas med opgaver.
6. Snak om det, der gik godt
- Tag en dialog sidst på ugen
- Lad praktikanten fortælle om en succes fra den seneste uge
- Udfold detaljerne i historien
- Snak om de gode erfaringer og det, praktikanten har lært og opnået.
Stress er en oplevelse af, at man ikke slår til, og ikke kan nå det, man bør nå. Derfor er det også vigtigt, at vejlederen fremmer praktikantens oplevelse af succes og får sendt praktikanten hjem på weekend med nogle positive tanker om, at vedkommende gør et godt stykke arbejde.
”Man har en tendens til at se hullerne i osten og fokusere på alle fejltagelserne og det, man ikke nåede. Derfor kan praktikantvejlederen sikre, at både praktikantvejleder og praktikant får viden om og fokus på, hvad han eller hun har udrettet og er eller med rette kan være stolt over,” siger Lis Lyngbjerg.
Også arbejdet med
mål og konstruktiv
feedback kan øge praktikantens indsigt i egen succes og forventninger fra arbejdspladsen.
7. Spørg til praktikantens restitution
- Stil spørgsmålet: ”Er du træt?”
- Spørg praktikanten, hvornår vedkommende slapper af.
- Spørg ind til weekenden og hverdagens aktiviteter om aftenen og om morgenen
"Søvn er den vigtigste forebyggende faktor i forhold til stress", påpeger Lis Lyngbjerg.
”Den samfundsmæssige udvikling er medvirkende til, at nogle praktikanter tror, at de skal præstere højt hele tiden, og at de selv og andre stiller høje krav til dem," siger Lis Lyngbjerg.
”Vejlederne skal forklare praktikanten, at når man starter nyt job og arbejder som journalist, er søvn helt afgørende for at kunne præstere,” siger hun.
Det er også derfor, at der skal være luft i kalenderen til at slappe af, og det er der ikke, hvis praktikanten og/eller arbejdspladsen pålægger praktikanten så meget arbejde og så mange aktiviteter, at der ikke er tid til at slappe af med en bog eller foran fjernsynet. Eller hvis praktikanten jonglerer mange fritidsaktiviteter, samtidig med at der er meget at gøre i arbejdstiden.
Professionel empati
Praktikantvejlederen skal hverken være mor, far, ven eller behandler, men have professionel, arbejdsmæssig empati og omsorg.
”Vejlederen kan instruere praktikanterne i, at det er væsentligt, at praktikanterne lærer egne grænser at kende. Det gælder etik og skarpvinkling, men det gælder også om at lære sin egen krop at kende og lytte til de signaler, kroppen sender, når man er presset arbejdsmæssigt. Det er svært for mange – også voksne, uddannede. Så det er ikke sikkert, at praktikanten lærer det i løbet af praktiktiden, men vejlederen kan godt hjælpe praktikanten et godt stykke på vej,” siger Lis Lyngbjerg.
