Set fra praktikantens perspektiv - før praktikken

Før praktikperioden gør praktikanterne sig en del tanker - både op til store matchdag og frem til første dag på arbejde. Det kan du læse mere om her. 
Det første møde 
De første møder med praktikstederne foregår under åbent hus-ugen, til praktikmesser på uddannelsesstederne og til store matchdag eller panikdagen.
Disse første møder er relativt nerveprægede, fordi praktikanterne gerne vil gøre deres bedste i forhold til den arbejdsplads, som de helst vil appellere til. Samtidig er møderne af afgørende betydning for, hvordan praktikanten ser praktikstedet og sig selv i forhold til praktikstedet i månederne mellem ansættelsen, der typisk foregår 3-4 måneder, før praktiktiden begynder, og første arbejdsdag.
 
Vi har ikke i Praktikantundersøgelsen fokuseret specielt på denne periode, men under det første interview inden praktikken beskriver praktikanterne de spekulationer, tanker og forventninger, de har i perioden mellem kontraktens underskrivelse og den første dag på arbejde.

Tanker og forventninger før praktikperioden
I Praktikantundersøgelsen spørger vi - i det første interview før praktikken starter - praktikanterne om deres ansættelse og fremtidige arbejdsopgaver, og det er tydeligt, at en del af praktikanterne ikke ved så meget om mediet endnu og stadig er usikre på, om matchet er det rette. Derfor spekulerer praktikanterne en del over disse forhold i den periode, der går mellem kontrakten er underskrevet, og de skal starte det nye job. Her er et par eksempler på det:

Nogle praktikanter oplever at få tilbudt flere job i løbet af store matchdag. En praktikant fortæller, hvordan det påvirker hende efterfølgende:

”Altså efter at armene begyndte at komme ned efter panikdagen, har
jeg faktisk været i tvivl. Det var sådan lidt, det ved jeg ikke, om jeg skal
fortælle om, men den dag var lidt mærkelig, panikdagen, synes jeg (...)
Det er [det medie, hun skal i praktik på], jeg allerhelst vil, men når man
så lige pludselig sådan bagefter: ’Jeg kunne faktisk have valgt noget
andet’, så kan man godt sådan tænke: ’Gad vide, altså, hvis nu jeg
havde gjort det andet der’.”
 
Hun begynder at tvivle på, at hun har valgt det rigtige praktiksted, fordi hun havde andre muligheder på store matchdag.

Forestillingerne om arbejdspladsen er som oftest positive, men ikke særligt konkrete, som denne praktikant, der skal i praktik på en morgenavis, beskriver:
 
”Jeg synes, at jeg har et indtryk af, at de er åbne. Selv om det er et
stort mediehus, så er de er villige til at prøve nogle ting af. De er ikke
så fastlåste i de gamle processer og sådan noget. Det var i hvert fald
det indtryk, jeg har fået.”

Kun en enkelt af de 12 deltagende praktikanter har ikke fået et af de medier, som hun søgte. Hun mente i ansøgningsfasen, at det job, hun endte med at få, ikke ”var noget for” hende. Til gengæld havde ansættelseskomiteen fra mediet hende på deres liste, så hun fik jobbet. Hun er meget usikker på, om hun passer ind, men ræsonnerer sådan her:

”Jeg føler, at de ved, hvad de går ind til ved at ansætte mig. Og så må
de... Sådan er det. Så må jeg jo så prøve at forme... passe ind der, ikke.”

Denne praktikant er med andre ord selv bevidst om, at hun skal arbejde på at passe ind.

Vores anbefaling er, at arbejdspladsen, i perioden fra kontrakten er skrevet under, og panikken har lagt sig, forebygger tankespind ved at kommunikere med praktikanten, måske ved at invitere på frokost eller en dag som føl, eller som minimum sørger for, at praktikanten har en person, som vedkommende trygt kan ringe eller maile til, hvis der er spørgsmål. Vi giver en række forslag til aktiviteter på den side, hvor vi i øvrigt beskriver denne såkaldte encounter phase, inden praktikanterne reelt begynder i praktik.

Du kan læse her, hvad praktikantvejleder Peter Keiding fra Fagbladet 3F gør, og hvordan praktikantvejlder Julie Ruby Bødiker på Fyns Amts Avis håndterer denne indledende fase. 

Læs videre om, hvordan praktikanterne oplever selve praktiktiden.