For at kunne skabe ideer har praktikanterne brug for viden om domænet (stofområdet, journalistik, målgruppe), viden om kreative processer og motivation for at kunne få ideer. Det kigger vi nærmere på om et øjeblik. Først et overblik over, hvad du kan læse mere om i teksten nedenfor:
For en journalist er ideudvikling en kernekompetence. Men for at kunne få ideer skal tre faktorer være opfyldt: Motivation, viden om kreative processer og viden om domænet eller det felt, man arbejder inden for.
Disse tre faktorer svæver ikke frit. Omkring dem er der altid en kontekst: Det kan være redaktionsmiljøet og de mennesker, der arbejder for mediet, men det kan også være en kontekst, der er længere væk som fx kilder, lovgivning, mediebillede og så videre.
(Amabile 2012)
De fleste journalistpraktikanter er dybt motiverede, og de fleste har på uddannelserne lært, hvordan man kan ideudvikle. Derfor har praktikanterne måske allerede de to faktorer, motivation og viden om kreative processer, nogenlunde på plads inden praktikken.
Til gengæld kan de være usikre på det at producere historier. Dels mangler de rutine i at producere journalistik, dels kender de måske ikke målgruppen for eller stofområdet på det medie, som de nu arbejder for. Nogle medier bruger meget tid på at
introducere mediet for praktikanterne, andre bruger mindre. Nogle steder foregår det meget formelt som en slags introuge for nye praktikanter, andre steder foregår det mindre systematisk med en kortere eller længere samtale med en eller flere nøglepersoner.
Heldigvis konstaterer motivations- og kreativitetsforskeren Teresa Amabile (2012), at motivation er den væsentligste faktor at kunne være kreativ. Motivationen kan fungere som en slags driver for al kreativitet. Er man motiveret nok, skal de andre faktorer nok blive opfyldt.
De fleste journalister har sikkert også oplevet, hvordan det at dykke ned i et stofområde og få bedre kendskab til det, kan påvirke motivationen positivt. Man bliver måske sat på en historie, som man i begyndelsen er skeptisk over for, men efterhånden som kendskabet til området eller sagen øges, vokser motivationen. På den måde påvirker de tre faktorer hinanden.
Usikkerheden blandt nye praktikanter kan være stor, hvad angår både ideudvikling og
præsentation af ideer. For at kunne få ideer skal omgivelserne derfor kunne facilitere ideudvikling og -udveksling. Utryghed er meget ødelæggende for kreativitet og ideudvikling. Redaktøren skal sørge for, at praktikanten føler sig tryg, og redaktørerne skal bakke medarbejderne op, for at medarbejderne tør være kreative. Hvis organisationen har lav tolerance for fejl, vil kreativiteten lide under det.
Praktikanternes tanker om at få ideer
”Jeg aner virkelig ikke, hvad der er en god ide. Jeg føler, at de kan finde på at sige, hvis jeg siger noget, at de er skidegodt. Men de kan også bare sige, det er rigtigt dårligt.”
Sådan siger en praktikant på formiddagsavis et stykke inde i sin praktiktid. Denne praktikant er den eneste i vores materiale, der ikke oplever en udvikling i løbet af praktiktiden, som gør, at det er muligt for hende at komme med ideer. Men mange af praktikanterne udtrykker løbende usikkerhed i forbindelse med ideudvikling.
Presset kommer fra dem selv, men i høj grad også fra omgivelserne i form af redaktører og andre, der regner med, at praktikanterne møder med ideer. På en morgenavis spørger en af cheferne for eksempel praktikanter den første dag, hvad de har til forsiden dagen efter.
Her er et eksempel på en praktikant, der fortæller om sine bekymringer, da en redaktør på formiddagsavisen klart siger, at han forventer ideer:
”Og så sagde han bare, hvad de forventede, og det blev jeg lidt
stresset over. Han forventer, at vi har en ide hver dag. Så sagde
han også igen senere, at jeg skulle endelig sige til, hvis der er
noget. Så tænkte jeg: ’Okay så siger jeg altså noget’, for jeg kan
godt få det sådan lidt: ’Hvad nu hvis man ikke har en ide hver dag?’
Og det, synes jeg da godt, kan være lidt hårdt, hvis der er noget,
man ikke føler, man kan præstere. Men jeg følte ikke rigtigt, at
han hørte mig, fordi i stedet for at sige: ’Det skal nok gå’, så sagde
han bare: ’Det er da nemt nok at få en ide, det er bare at gøre sådan
her!’ Ja, så tænkte jeg bare: ’Ja, ja, fint nok!’ Han er også chefagtig.”
En praktikant fra en morgenavis fortæller:
”Nogle gang kan man godt føle, at de tænker: ’Du har vel ikke noget.’
Jeg ville ønske, at jeg var lidt bedre til at sige, at jeg vil lave det her
og også få de der ideer (...) Jeg synes bare, det er svært (...) Jeg har
virkelig svært ved det. Og jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre for at
blive bedre, altså.”
Praktikanterne mangler videnAmabiles teori om kreativitet dokumenterer, hvordan evnen til kreativitet vokser, når man er motiveret, kender domænet og ved noget om ideudvikling. Som det tydeligt fremgår af citaterne fra praktikanterne ovenfor, handler det i høj grad om, at de ofte ikke kender nok til domænet.
Helt banalt kender praktikanten ikke stofområdet og er måske ikke helt oplært i, hvad der udgør en god historie for mediet. En praktikant fra en formiddagsavis fortæller, hvordan hun føler, at manglen på kildenetværk, tips og tid betyder, at det er svært for hende at skabe sine egne ideer:
”Jeg er startet på en ny redaktion, og det er lidt svært at komme med
ideer om morgenen. Man bliver spurgt hver morgen, hvad man vil lave
i dag, og der er jeg ret blank. De andre på redaktionen har siddet her
længe, har et kildenetværk og får masser af tips. Jeg kan højst støve
et par Hollywood-nyheder frem fra en amerikansk sladderhjemmeside.
Alligevel lader det til, at de forventer, vi bidrager med noget større, og
det er en irriterende følelse. Man vil jo gerne, men det er jo oftest
begivenhedsstyrede historier, vi bringer, og de kommer bare ikke til mig.
Jeg skal måske være mere opsøgende, men når en arbejdsdag er gået -
og den er travl - så har jeg altså ikke overskud til at arbejde videre, når
jeg kommer hjem efter kl. 19. Så hvornår skal man finde ideen? Det burde
man kunne bruge arbejdstiden på, men det er der bare ikke tid til.
Desvære er altså, at der er en forventning, man ikke kan indfri. Så får
man en øv-følelse.”
Den svære redaktionAmabiles teori om at viden om, at domænet er en vigtig faktor, kan vi også se i Praktikantundersøgelsen. En del praktikanter føler, at de har ekstra svært ved at finde ideer på ’den svære redaktion’, dvs. den redaktion, hvor de ikke i forvejen har en stor baggrundsviden.
For de fleste praktikanter, vi fulgte, var det specielt svært at skabe egne ideer på redaktioner, der arbejder med økonomi/erhverv og på udlandsredaktionerne. Praktikanterne oplever ofte, at de både mangler generel baggrundsviden om emneområdet og mangler kendskab til relevante kilder.
Tid er nødvendigtNogle af praktikanterne beskriver, hvordan de ofte bruger flere timer derhjemme på at finde frem til ideer, fx ved at søge på en række hjemmesider, så de kan præsentere noget på næste dags redaktionsmøde. Og flere understreger, at man bliver nødt til at prioritere at bruge tid på udviklingen af sine egne ideer, ellers sker der ikke noget.
Som en praktikant fra et dagblad formulerer det:
”Man må stå fast på, at selvom man får en eller anden pligthistorie tildelt,
så skal man huske at ringe videre på sine egne hjertebørn af historier og
små ideer. For det bliver selvfølgelig klart sjovere, hvis man selv har noget
nyt at byde ind med, når man er færdig med pligthistorien. Der skal jeg
hele tiden minde mig selv om, at selvom jeg går hjem nu og har afleveret
det, jeg skal til i morgen, så kunne det være fint lige at sidde lidt og få ringet
til en eller anden om et eller andet, jeg synes kunne være sjovt. Og ikke
bare sige: ’Nu er jeg færdig’, fordi jeg har afleveret det, jeg skal til i morgen.”
Faste stofområder er en fordelEn del praktikanter fremhæver, at det er en stor hjælp for dem at have et eller flere faste stofområder, når de skal udvikle deres egne ideer. På den måde bliver arbejdet og søgningen efter ideer mere fokuseret og dermed lettere at udføre.
En dagbladspraktikant beskriver det faste stofområde således:
”Det, det faste stofområde betyder for mig, er, at jeg får nogle ideer.
Når det bliver så snævert, så vælter det ud med ideer. Mens hvis man
kan skrive om ’hele verden’, så kan man jo ikke overskue det.”
Hvis man ikke har faste stofområder, så er det en god ide, at praktikanten opfordres
til at sætte sig ind et område.
På visse medier er der ikke stofområder, men som garvet journalist vil man måske have kørt længerevarende sager på bestemte områder, så man ved noget om det. Ved at opfordre praktikanten til at zoome ind på et eller andet, fodbold, skolereform, ældremad, dagpleje, naturbeskyttelse, motorvejsbyggeri og så videre, opnår man, at praktikanten lettere kan få konkrete ideer inden for det område.
Medieorganisationen kan sagtens påvirke emnevalget og bede praktikanten om at være særlig opmærksom på et område, selv om de fleste dage går med andre opgaver. Ud over faste stofområder, har vi også flere forslag til, hvordan
vejledere og
undervisere kan understøtte og lære praktikanterne om ideudvikling.
Heldigvis oplever stor set alle praktikanter i Praktikantundersøgelsen en udvikling og bliver bedre til at få ideer i løbet af praktiktiden.
Praktikanterne bliver bedre til at få ideerDe allerfleste praktikanter oplever en udvikling, hvor de gradvist bliver bedre og bedre til at skabe deres egne historieideer. En praktikant fra et dagblad forklarer:
”I starten skulle jeg ind og forstå; ’Hvad er det avisen gerne vil have?
Hvad er det for nogen historier?’ Men det virker som længe siden nu (...)
Der har jeg måske også bare ændret mig (...) Det har været en udfordring
at finde ideer på området, men nu har jeg opbygget et mindre kildenetværk
og bliver kontaktet ind imellem. Samtidig har jeg lagt mig i selen for at
udvikle egne ideer, og det er lykkedes i større omfang end tidligere.”
Udviklingen sker på grund af den voksende viden om stoffet og mediet
og i takt med, at praktikanten bliver mere sikker på sig selv."
