Stress defineres som en hændelse, hvor krav fra omgivelserne (fx medieorganisationen), indre krav hos en selv eller en kombination af begge dele udgør en for stor byrde for den enkelte (Schuler 1980).
Stress opstår, når der er en uoverensstemmelse mellem det, man skal nå, og det, man kan nå. Eller når der er en uoverensstemmelse mellem det, man tror, man skal nå, og det, man tror, man når. Stress er på den måde ekstremt subjektivt, fordi det er oplevelsen af arbejdsbelastningen, som er afgørende for den enkelte.
For praktikanterne kan stress især opstå, fordi de ofte stiller høje krav til sig selv og er urealistisk ambitiøse på egne vegne, eller fordi organisationen presser dem ud over det, de formår at klare. Det sker, hvis redaktøren eller andre ikke opdager,
hvilken type praktikant de har med at gøre, og ikke ser, hvad der er den nærmeste
læringszone for praktikanten.
Arbejdsglæde opstår til gengæld, når man føler, at man når sine
mål, og når man får anerkendelse af og opbakning fra sine omgivelser for det arbejde, man udfører.
På disse sider fokuserer vi på:
- Hvordan kan man finde ud af, om en praktikant har begyndende stress?
- Hvordan man kan opdage begyndende stress, selv om praktikanten ikke arbejder samme sted som en?
- Hvilke fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn er der på stress?
Er det nu godt nok?
For praktikanter kan den form for selvledelse, som praktiseres på mange journalistiske arbejdspladser, være en meget stor udfordring. For hvornår er nok nok? Og hvornår er det godt nok? Praktikanterne vil så gerne gøre det godt, fordi
- Kun de dygtigste får de gode job.
- De er vokset op under finanskrisen, med vækstmantraer og et utrygt arbejdsmarked
- De har levet med fremdriftsreformer og andre signaler om at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet
Der kan være
stor forskel på det, praktikanten har lært på uddannelsesinstitutionen, og det, arbejdspladsen forventer. Praktikanterne kender ikke normerne på arbejdspladsen, og de er heller ikke altid opmærksomme på de signaler, som kroppen udsender, når arbejdet påvirker
kroppen negativt.
Der står mere om selvledelse og vidensarbejde i
Journalist i praktik, men her kan du læse om, hvordan man som praktikantvejleder kan fremme trivsel og detektere risiko for stress hos praktikanten, selv hvis du sidder
langt væk.
Praktikantvejlederen og andre kolleger kan i høj grad være med til at instruere praktikanten i, hvad forventningerne er, og oplyse om, at søvn og afslapning også er essentielt for at kunne præstere noget i arbejdstiden. Det kan du læse meget mere om
interviewet med stresscoach
Lis Lyngbjerg, hvor der anbefalinger til instruktioner og samtaler både i begyndelsen af praktiktiden og undervejs.
Arbejdet med
mål og
feedback øger chancen for trivsel på arbejdspladsen. Hvis praktikanten har mål og får feedback, ved praktikanten i højere grad, hvad der forventes. Mål bevirker, at praktikanten bliver mere bevidst om den personlige og faglige udvikling, som vedkommende gennemgår under praktikken, og mere bevidst om alt det nye, som vedkommende lærer undervejs. Feedback giver praktikanten en ide om, hvorvidt arbejdet er godt på vej, og hvilken retninger vedkommende bør gå for at komme videre.
Uden mål og feedback kan det være svært for praktikanten at få øje på sin egen udvikling, og måske især få øje på egen succes, fordi alting går så stærkt under praktikken, og vi har som mennesker en tendens til at huske det dårlige frem for det gode.
Læs mere her
Lyngbjerg, Lis: Søvnkuren – til dig der er træt af at sove dårligt. Gads Forlag 2011
Lyngbjerg, Lis: Ledelse og stress. Jyllandspostens Forlag 2007
Lyngbjerg, Lis: Ledelse uden stress. Børsens Forlag 2002.
http://www.lyngbjerg.dk/studerende/