I løbet af praktikperioden er der bestemte typer af historier, som hver især betyder rigtigt meget for praktikanterne, fordi de har mange følelser knyttet til historien. Det kan eksempelvis være historier, praktikanten er stolt af, bliver tændt af, er nervøs for, er ked af osv. Vi skal her se på:
Vinderhistorien
At få tildelt den bedste placering i medieproduktet – forsidehistorien eller tophistorien – demonstrerer, at praktikantens historie er dagens bedste i forhold til en intern vurdering foretaget af redaktørerne og de ledende medarbejdere.
Derfor betragter praktikanterne denne placering af deres historie som en stor anerkendelse, og de drømmer allerede inden praktikken om at få en forsidehistorie – og gerne flere. Praktikanterne er typisk stolte og glade, når de endelig i praktikken opnår muligheden for at få en forsidehistorie. ”Den dag, man har forsidehistorien, er en fed dag”, som en af praktikanterne forklarer.
Ofte har praktikanterne fuldstændig overblik over, hvornår de har haft forsidehistorier, og hvad historierne handlede om – endnu et tegn på hvor meget historierne betyder for dem. Og nogle af praktikanterne har også gemt den skriftlige efterkritik, hvor deres historie blev rost som et bevis på, hvor godt det gik.
I et læringsperspektiv er forsidehistorien et tegn på, at praktikanten har ramt bulls eye og skabt en historie, som ikke alene bliver betragtet som en god historie, men som er dagens bedste. Derfor er det et meget vigtigt tegn på professionel kompetence, og på at man er godt på vej til at blive et fuldt medlem af
praksisfællesskabet på redaktionen – at man har demonstreret kompetence ved at skabe denne historie, som nu tildeles hæderspladsen i medieproduktet.
En anden type vinderhistorie er den populære historie på mediets hjemmeside – den historie som bliver læst af mange mennesker og dermed ”får mange klik”. Dette er en anden måde, hvorpå praktikanten kan indtage en førerposition.
Her er der tale om læsernes vurdering af historien, og der bliver også blandt de ledende medarbejdere lagt mærke til, hvor mange klik de enkelte historier får på mediets hjemmeside. Mange nyhedsredaktioner har en skærm hængende i redaktionslokalet, så alle kan se, hvad der lige nu er den mest læste historie på mediets website.
Praktikanterne kan fortælle, at deres artikel på nettet ”har haft 750 hits inden for 10 minutter, efter at den blev lagt på”, eller at artiklen har “ligget på toppen af netavisen i nogle timer fredag aften og trukket rigtig mange læsere for en fredag – ca. 10.000 – hvor folk ellers ser ’Vild med dans’, går i byen og den slags. Fedt!”. Udtalelserne demonstrerer, hvor meget denne type anerkendelse i form af popularitet fra læserne også betyder for praktikanterne.
Den ultimative sejr, hvad angår populære historier på netaviserne, er, når man som praktikant kan prale af at have den mest læste historie på mediets egen hjemmeside og samtidig opleve, at den historie, hvor den nærmeste mediekonkurrent citerer denne historie, også er den mest læste på konkurrentens netavis.
”Ved du, hvad der er den mest læste historie på [hjemmeside for
konkurrerende medie]? (…) Det er vores historie. Og det er fandeme
sjældent, at man kan køre pløk (tophistorie, red.) begge steder samtidig.
Godt gået.”
Når praktikanten bliver vist tillid En anden type historie, som praktikanterne er meget glade for, er de tilfælde, hvor chefen viser dem speciel tillid. Det er typisk, når man som praktikant selv bliver sendt ud på en opgave, hvor redaktøren stoler på en, og man selv får lov til at styre processen derude – hvad enten det er at dække Kronprinsparrets tvillingefødsel på Rigshospitalet eller en kriminalsag i Jylland, at sende live fra en fodboldkamp eller være til pressemøde i et ministerium.
Praktikanterne oplever det som en anerkendelse og en tillidserklæring fra redaktørens side, at de får lov at dække disse sager alene, og de er meget stolte af det, fordi det er et tegn på, at de klarer sig godt, og at redaktøren er tilfreds med deres indsats og mener, at de er klar til mere udfordrende opgaver og til at få et større ansvar.
Den samme begejstring og stolthed er tilstede, når praktikanterne får lov til at bruge tid på en enkelt historie og ”grave”, og at denne historie bliver tildelt god plads og en fin placering i det færdige medieprodukt. Hvis der er tale om en ide, praktikanten selv har fundet på og udviklet, er stolthedsfornemmelsen endnu større:
”Altså det fedeste er (…) når du laver en historie, hvor du har fået
noget tillid, og de giver dig noget plads til den”.
Praktikanten, som arbejder på en formiddagsavis, fortæller videre om historien og beskriver, hvordan hun forhandlede sig til mere plads:
"De ville jo først bare give mig et opslag i avisen, men så endte det med,
at jeg argumenterede for, at den skulle simpelthen have mere plads. Så
den endte med at få seks sider. Så at sidde med det og vide, at nu laver
jeg seks sider om noget, og det er vildt spændende, og det bliver rigtig
god læsning (…) Det er fedt, når det lykkes."
I det hele taget beskriver praktikanterne i Praktikantundersøgelsen det som meget tilfredsstillende, at opleve, at de kan klare udfordrende opgaver.
At være en del af en stor historie En anden historietype, som betyder meget for praktikanterne, er, når man som praktikant får lov til at være en del af en større historie og dermed få mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med erfarne kollegaer på redaktionen, hvor man som praktikant tager del i skabelsen af fx kritiske historier og afsløringer af sager om våbensalg, medicinalindustrien og godkendelse af lægemidler, hashsmugling eller højtprofilerede retssager.
Det kan også dreje sig om de store historier, som sker lige nu og her, og hvor avissider og sendeflader øjeblikkeligt ryddes til fordel for piratkapring af en dansk båd, fødslen af Kronprinsparrets tvillinger eller attentatplaner mod Jyllands-Posten. Praktikanterne fremhæver den fantastiske følelse af at være en del af fællesskabet i medieorganisationen, hvor alle hjælper hinanden for hurtigst muligt at dække den store historie bedst muligt.
En praktikant på en formiddagsavis, som var involveret i dækningen af fødslen af Kronprinseparrets tvillinger fortæller:
"Pludselig så vi, hvordan det er, når en forside skal ryddes kl. 17, og
der skal laves otte sider om noget helt andet, end man troede, da dagen
startede (…) Man kan mærke, at det hele kører, at man er nødt til at
samarbejde. Det hele skal i hus. Det synes jeg var sjovt (…) Det var lidt
stort på en eller anden måde (…) Altså det der med, at man er en del af
et nyhedsmiljø, og man er en del af det aktuelle. Det er det, der er så fedt, jo."
Det er denne nærmest euforiske følelse af at være med og være en del af gruppen, at ”løfte i flok”, af at kunne gøre en forskel og være involveret i noget ”rigtig vigtigt”, som mange af praktikanterne fremhæver.
Praktikanten som var på arbejde dagen efter, at politiet havde fanget den mand, der sprængte et hoteltoilet i København, og tilsyneladende havde avisens redaktion som bombemål, fortæller om oplevelsen:
"Det var sgu med hjertebanken, at man gik på arbejde den dag. Da
jeg kom, var der politi udenfor med maskinpistoler (…) Men her
sad vi altså og skrev om os selv og om den trussel, der var mod
os selv, og det hus vi sad i. Vi var kun 10 på arbejde den søndag.
(...) ”[avisens navn] er terrormål nr. 1”, skrev vi. Og så var det her,
vi sad og skrev om det. Det var sgu vildt "
Det at være en del af sagen, historien og truslen og samtidig få mulighed for at skrive om det til både internet- og printavis, betyder en intens oplevelse for praktikanten, som kun forstærkes af dagens tætte samarbejde med avisens chefredaktør, og af at praktikanten får lov til at være førsteskribent på mange af artiklerne.
Når der er noget på spil Fra tid til anden oplever praktikanterne i Praktikantundersøgelsen, at ”noget virkelig er på spil” – noget som får hjertet til at banke lidt hurtigere og adrenalinen til at fare rundt i kroppen, når de mærker ”suset”. Situationerne bliver ofte beskrevet som ”meget overvældende”, og kan forekomme når praktikanterne eksempelvis skal:
- konfrontere en kilde, de tror, har snydt eller gjort noget forkert for at få en udtalelse til en kritisk artikel. Mest føler praktikanterne er på spil, hvis de skal stå ansigt-til-ansigt med kilden.
- gå undercover i en virksomhed eller organisation for at afsløre, at de pågældende handler ulovligt eller umoralsk.
- interviewe kendte, berømte og vigtige personer, fx filmstjerner, ministre, sportsstjerner, trænere eller berømte designere. Endnu mere presset bliver det, hvis praktikanten kun har meget kort tid til at forberede interviewet.
- være på live, fx med interview, stand-up eller kommentere en fodboldkamp.
Praktikanterne føler glæde og stolthed bagefter, når det hele er overstået og gået godt – og efterhånden vænner de sig mere og mere til denne type opgaver, og kan gå til dem på en mere afslappet måde.
’Den gode historie’, praktikanten ikke er stolt af Selvom man som praktikant får forsidehistorien eller har skrevet en af dagens mest populære historier på netavisen, er det ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis er stolt af sin historie. Måske falder historien ikke ind under det, praktikanten betragter som ’god’ eller ’rigtig’ journalistik, selvom både ledende medarbejdere og læserne er begejstrede for den pågældende historie.
En praktikant fra en formiddagsavis fortæller om, hvad hun tænker om de seneste to forsidehistorier, hun har haft om henholdsvis alkoholanbefalinger og nethandel:
"Det er ikke sådan vildt ”wauww”, fordi det ikke er afsløringer.
Det handler jo bare om alkoholanbefalinger og om nethandel.
Det er ikke journalistik, som jeg tænker journalistik – det er bare
nethandel. Det er lidt let (…) Hvis jeg fik forsiden, hvor
jeg havde lavet kritisk afsløring af snyd, så ville jeg have været
stolt af det (…) Det er mest sjovt, fordi ens mor synes, det er sjovt.
(…) Men man kan ikke bruge det til at prale i en jobsamtale."
Man kan altså tale om to kategorier af forsidehistorier for praktikanterne: de forsidehistorier praktikanterne er stolte af, fordi de føler, at de har gjort en indsats og en forskel med deres historier, og de forsidehistorier, som er ok, men som praktikanterne ikke føler nogen stolthed over.
Det samme gør sig gældende med de mest læste historier på mediets website. En praktikant, som arbejder på internetredaktionen på en morgenavis, fortæller om sin og dagens meget populære internethistorie:
"Jeg faldt over en historie fra P4 Nordjylland, som jeg foreslog
som en 100% joke. [Historiens overskrift] hed den (…) Men
NN og NN (to erfarne kollegaer red.) var helt vilde
og overbeviste om, at det ville blive en klikmagnet. Well, så
kastede jeg mig over den. Tænkte et øjeblik, at jeg måske skulle
have sagt, at jeg virkelig ikke interesserede mig for emnet, men
på den anden side (…) Og de havde jo ret. Læserne åd historien."
Lidt senere i interviewet sætter praktikanten ord på, hvordan det kan være svært at acceptere, at det, læserne klikker på, ikke stemmer overens med, hvad hun mener er en god historie:
"Nogle gange kan man nemlig godt få en lidt underlig smag i
munden, hvis man har brugt lang tid på at dække en naturkatastrofe
i udlandet og fem minutter på at skrive, at der er [artiklens emne:
handler om fangst af sjælden fisk], og finder ud af at sidstnævnte
har fået dobbelt så mange klik som førstnævnte. Men det er gamet,
og det må man jo vænne sig til og protestere lidt imod engang i mellem."
Eller det kan være praktikanten, som sletter sin byline, når han uploader skøre videoklip på formiddagsavisens hjemmeside. Filmene bliver set af rigtig mange mennesker og er meget populære, men praktikanten vil ikke have, at disse klip kommer frem, hvis man googler hans navn. Det er ikke videoer, han føler, vil understøtte hans brand som dygtig journalist, der laver kvalitetsjournalistik.
En typisk praktikanthistorie Begrebet "en typisk praktikanthistorie" anvendes både af praktikanter og af de erfarne journalister på redaktionen. Det er arbejdsopgaver, som ikke betragtes som udfordrende, spændende og prestigefyldte. Det kan være:
- Voxpop
- Småopgaver, fx tage telefon når folk ringer til redaktionen med tips
- Lave noter og notitser, fx navnestof eller kommende begivenheder
- Agere hjælper for en erfaren journalist, hvor praktikanten alene researcher historien, men ikke skriver
En praktikant beskriver:
”Det værste, man kan sige til morgenmøde, det er sådan:
”Nå, men jeg har ikke noget til i morgen”. Så får man med
garanti et bagsideportræt.”
På trods af, at alle disse opgaver er vigtige for de forskellige medier og skal laves, finder praktikanterne dem meget ofte kedelige. Flere beskriver endvidere, hvordan deres strategi for at undgå praktikanthistorien er selv at præsentere en historieide, som de har lyst til at arbejde med. Hvis de får lov til at arbejde med denne ide, slipper de for de ”kedelige opgaver”.
En praktikant forklarer: ”Hvis man ikke har noget, så bliver man ligesom sendt ud på de der mindre sjove opgaver. Men har du en historie, som er fed, så kører du bare den”. Og en anden praktikant tilføjer:
”Man er nødt til at kæmpe for sin ide. Man må have noget at byde ind
med. Noget med pondus. Og så må man være stærk og stå fast. Ellers
kommer man bare til at lave noget vildt kedeligt – eller lege hjælpecenter
– og det gider jeg ikke. Det har jeg prøvet”
