Hvordan præsenterer man ideer?
Denne øvelse kan gennemføres før praktiktiden.
Formål med øvelsen
- At de studerende får erfaringer med udfordringerne ved at skabe gode ideer til journalistiske historier.
- At de studerende får viden om, hvordan man kan præsentere ideer på forskellige måder.
- At de studerende bliver bevidste om og kan reflektere over, hvordan de selv præsenterer ideer.
- At de studerende bliver i stand til at arbejde strategisk med de forskellige former for idepræsentation.
Opbygning af øvelsen
Øvelsens fokus er todelt: Dels skal de studerende skabe ideer til journalistiske historier, dels skal de præsentere ideerne for de andre studerende.
Det er målet med øvelsen, at de studerende både skal prøve kræfter med emner, som de vil synes er lette og svære at skabe og præsentere ideer om – og således få konkrete erfaringer med begge typer af ideskabelse og idefremsættelser.
Det er en fordel, hvis de studerende ikke har læst pensum om idepræsentation i grundbogen Journalist i praktik inden øvelsen.
De studerende skal arbejde i mindre grupper, og først får de udstukket forskellige emner, som de skal skabe historieideer ud fra. Ved at vælge forskellige typer af emner, kan man som underviser sikre, at der vil være forskel på, hvor let eller svært de studerende har ved at skabe konkrete ideer ud fra det pågældende emne, og derfor vil der naturligt også være forskel på, hvor sikre de er i selve idefremsættelsen.
Man kan tale om lette og svære emner, alt efter hvor meget man forventer, de studerende ved om emnet i forvejen: Vælger man et konkret emne, som lægger tæt på de studerendes erfaringsverden – fx SU, kollegier eller journalistik – eller vælger man et abstrakt emne fjernt fra deres verden – fx lykke blandt ældre, indvandring eller brugen af sprøjtemidler – vil det påvirke, hvordan ideudviklingsprocessen foregår, og hvor sikre de studerende vil være, når de skal præsentere ideen.
I stedet for konkrete emner, er det også muligt for underviseren at vælge en nyhedshistorie om et givet emne, og derefter bede de studerende skabe ideer til en opfølgningshistorie.
Grupperne skal derefter fremsætte deres ideer for hele holdet. Grupperne og tiden kan afgøre, om de studerende skal præsentere en eller flere ideer pr. gruppe, eller om de skal præsentere en ide pr. person.
De konkrete formuleringer skrives ned på tavlen, eller allerbedst optages på video eller diktafon. Videooptagelserne betyder, at præsentationssituationen bliver mere realistisk og mere intens og ligner et ’rigtigt’ redaktionsmøde, hvor ældre kolleger også kigger på og bedømmer ens præstation.
Når alle ideer er præsenteret, diskuteres i plenum de enkelte ideer hver for sig: Hvor sikker er den enkelte fremførelse af ideen? Underviseren præsenterer de to formater fra grundbogen: Er det en tentativ præsentation eller en assertiv præsentation?
Derefter følger en fælles diskussion og fordele og ulemper ved de to formater. Her er det vigtigt at fremdrage, at idepræsentation mange gange er afhængig af, at man er inde i stofområdet, og derfor er sikker på, at ideen er relevant, ny, dokumenterbar, publicerbar og så videre. Derudover kan det også være relevant at inddrage Amabiles tre faktorer: motivation, viden om kreative processer og viden om domænet.
Det er vigtigt, at man forklarer mindst muligt, inden øvelsen går i gang, så det bliver en erfarings- og erkendelsesproces for de studerende.
Køreplan
- I skal nu i grupper skabe en ide om to forskellige emner. Det ene emne er ____, og det andet emne er ______.
- Brainstorm om mulige ideer.
- Diskuter de enkelte ideer og vælg for hvert af de to emner den ide, I mener passer bedst til det pågældende emne.
- Diskuter de valgte ideers indhold i detaljer, fx vinkel, interviewpersoner, case osv.
- Bestem jeg for, hvordan I helt præcist vil præsentere jeres ide for de andre studerende lige om lidt?
- Alle gruppe præsenterer deres ide for hele holdet af studerende. Disse præsentationer optages på video, eller de konkrete formuleringer skrives op på tavlen.
- Sammen genser man nu alle præsentationer og diskuterer det konkrete idefremsættelsesformat: Er den enkelte ide fremsat som en tentativ præsentation eller en assertiv præsentation?
- Sammen skabes overblik over: Hvilke idebeskrivelser er assertive? Hvilke er tentative?
- Og det diskuteres i plenum:
- Hvad er fordele og ulemper ved de to måder at fremsætte ideer på?
- Hvornår er hhv. assertive og tentative præsentationer mest velegnede?
Materiale
Evt. en eller flere aktuelle historier.
