Hvor meget tænker du som praktikantvejleder over, om læringen på arbejdspladsen bliver for uformel og tilfældig? Eller modsat for planlagt og med for mange møder? Mange vejledere kæmper med at få en god fordeling mellem den formelle læring og den uformelle.
Ved at læse denne side kan du reflektere mere strukturereret over, hvilke læringssituationer I tilbyder på jeres arbejdsplads, samt hvilke typer I bruger meget, og hvad I bruger mindre.
I praktiktiden lærer praktikanten ved at observere, hvad de erfarne journalister gør og siger samt ved selv at deltage i praksis på redaktionen og prøve kræfter med at løse forskelligartede arbejdsopgaver. Når praktikanten deltager i det daglige arbejde og udfører arbejdsopgaver, lærer vedkommende en masse – og det er netop derfor praktikforløbene fylder så meget i de danske journalistuddannelser.
Formel læring og uformel læring
På uddannelsesinstitutionerne fylder den planlagte og formelle læring mest, på praktikstederne er det den uformelle og uplanlagte læring, som dominerer.
Praktikanterne oplever altså i løbet af deres uddannelse
to forskellige læringsmiljøer. Her skal vi se nærmere på den læring, som sker i praktikperioden. Den kan placeres på et kontinuum alt efter, hvor planlagt eller ikke-planlagt den er:
(Gravengaard og Rimestad 2015)
Klik på figuren for at forstørre den.
Vi beskriver i det følgende mere indgående, hvordan praktikanterne lærer i disse forskellige situationer. Og vi startet længst til venstre i modellen.
Introkurser og praktikantdage
Den formelle og planlagte læring i praktikperioden finder sted, når de erfarne journalister og de ledende medarbejdere i medieorganisationen arrangerer introduktionsforløb, kurser, foredrag, fælles feedbacksessioner, ekskursioner og andet, hvor målet er at bedrive formel undervisning møntet på den praktikantgruppe, som er i praktik i den givne medieorganisation.
Her er det på forhånd planlagt, hvad praktikanterne skal lære noget om, og alle aktiviteter er planlagt med henblik på at nå disse læringsmål. I og med at der er tale om foredrag og undervisning, findes der også en stor mængde eksplicit viden. Det er denne type læring, som fylder mindst i praktikperioden.
Mentorordninger
Mange medieorganisationer har etableret mentorordninger for deres praktikanter, hvor målet er, at praktikanten (mentee) og mentor, som er en erfaren journalist, med jævne mellemrum skal afsætte tid til at diskutere, hvordan det går for praktikanten i praktikken.
Målet er, at den erfarne journalist både skal støtte og udfordre praktikanten samt videregive sin viden, dele sine erfaringer og måske også give forslag til handlemuligheder i forskellige situationer, som praktikanten finder udfordrende eller problematiske. Denne relation er oftest en mere formel relation, hvor praktikantansvarlige i medieorganisationen har etableret par af mentee og mentor.
Det mest almindelige er mentorordninger, hvor dialogen sker mellem en erfaren journalist og en praktikant. I gruppe-mentorordninger har den erfarne dialog og sparring med en mindre gruppe praktikanter, og i peermentor-ordninger etableres en gruppe af praktikanter og medarbejdere med både lidt og meget erfaring, som diskuterer forskellige emner, udveksler erfaringer og sparrer om forskellige problemstillinger i arbejdet som journalist.
Vejledningssamtaler Også vejledningssamtaler kan være mere eller mindre planlagte. Nogle praktiksteder indbygger fast feedback og vejledning for de enkelte praktikanter i forbindelse med de månedlige praktikantdage. Andre steder foregår det løbende og mindre uformelt, men det mest almindelige er nok en blanding af de to.
Vejledningsmøderne er meget centrale for praktikanternes læring, fordi de er institutionelle samtaler, hvor både praktikanter, vejledere og andre i organisationen mødes med det formål, at praktikanterne skal lære noget. Derfor er det også et vigtigt redskab at udnytte i udviklingen af den enkelte praktikant.
Vi beskriver mere detaljeret disse vejledningssamtaler i forbindelse med de
individuelle uddannelsesplaner, og vi fokuserer også andetsteds på
feedback.
Deltagelse i møder Møder – specielt det daglige redaktionsmøde – hører til de mere formaliserede interaktionsformer i medieorganisationen. Det daglige redaktionsmøde afholdes naturligvis ikke med det formål, at praktikanterne skal lære noget bestemt, men for at man på redaktionen skal klare en arbejdsopgave, nemlig at udveksle informationer om samt diskutere og planlægge dagens medieudgivelse.
Men praktikanterne lærer mange ting ved at deltage i disse møder. De får et indblik i, hvordan møderne fungerer, hvem der siger hvad, hvem der kan tale hvornår, hvordan man formulerer sig hensigtsmæssigt, hvordan ideer vurderes og vælges til og fra, hvad der er en god historie, hvordan den skal præsenteres for at blive valgt til, hvordan man forstår sin egen rolle på redaktionen ift. andre redaktioner og en lang række andre ting.
Dette er ikke en formel læring med fastlagte læringsmål, og ofte er der tale om at praktikanten får adgang til en
tavs professionel viden ved at observere og være deltager i praksis.
Samarbejde og samtaler med de erfarne journalister Der sker kontinuerligt en uformel læring via praktikantens ikke-planlagte samtaler med andre praktikanter, erfarne kollegaer og ledende medarbejdere i medieorganisationen.
Det kan eksempelvis være den tilfældige samtale i en pause, ved kaffemaskinen eller i det åbne kontorlandskab.
Denne læring er uformel, fordi den er ikke-planlagt. Dette er den mest almindelige læring for praktikanter, fordi den foregår løbende, hver dag og ofte mange gange hver dag.
Mange praktikanter oplever helt naturligt at arbejde sammen med erfarne kollegaer på redaktionen. Nogle gange kan det dreje sig om, at praktikanten stiller et spørgsmål, og den erfarne svarer, mens der andre gange er tale om sparring omkring en ide og måske gode råd fra den erfarne – og endelig kan praktikanten og den erfarne journalist arbejde sammen om at skabe den samme historie. I alle tilfælde er der tale om sidemandsoplæring, hvor praktikanten via interaktionen med den erfarne lærer stadig mere om praksis, professionen, organisationen og løsningen af arbejdsopgaverne.
Denne læring er uformel og ustruktureret i den forstand, at der ikke findes klare læringsmål eller læringsmetoder for samarbejdet – i stedet er målet at få en bestemt arbejdsopgave løst og få en historie gjort færdig inden deadline.
Denne type læring er en vigtig del af socialiseringen, og i samarbejdet med den erfarne oplever praktikanten ikke bare læring af faglig viden, af hvordan man løser opgaver og problemer, men vedkommende lærer også om den organisationskultur og den profession, man er på vej til at blive en del af, fx hvordan man taler på arbejdspladsen, hvad der er ’den rigtige’ måde at opføre sig på, hvordan man opfører sig i forhold til kollegaer eller andre afdelinger og en række andre ting.
