Ofte har man som underviser og vejleder kontakt til en lang række studerende, og når semestrene går på hæld, står opgavevejledningen for døren. På disse sider fokuserer vi på opgavevejledning og på, hvordan man kan standardisere vejledningen, så den bliver effektiv og overkommelig.
Den tidlige vejledning Den tidlige opgavevejledning – det vil sige de første e-mails og dokumenter, der udveksles mellem studerende og vejleder, og de første vejledningsmøder – beskrives som uhyre vigtig af en række skriveforskere (Wichmann-Hansen 2007; Rienecker et al. 2005). I denne tidlige fase skabes så at sige fundamentet og udgangspunktet for hele opgaven og for arbejdsprocessen. Derfor fokuserer vi specielt på denne del af vejledningen.
Den gode og hensigtsmæssige begyndelse på opgaveskrivningen betyder ofte, at den studerende får en mere målrettet, mere stringent og mere tilfredsstillende arbejdsproces. Ved at få styr på de overordnede elementer i opgaven tidligt i processen, kan disse fungere som effektive styrepinde gennem resten af arbejdsprocessen. I det ideelle opgaveskrivningsforløb er det således disse overordnede beslutninger, der styrer alle efterfølgende detailbeslutninger.
Standardisering af vejledningen Nedenfor giver vi ideer til, hvordan man som vejleder kan formalisere og standardisere den tidlige opgavevejledning ved at udvikle en hensigtsmæssig standardskabelon for denne del af vejledningen.
Standardiseringen sikrer kvalitet og effektivitet i vejledningen, samt at de studerende får den mest optimale begyndelse på deres opgaveskrivning og mere hensigtsmæssige og effektive arbejdsprocesser, som skaber positive studerende, der har motivation og ved, hvad de skal gå i gang med hver dag i opgaveprocessen. Dermed resulterer det forhåbentlig også i mere kvalificerede opgaver, der bliver afleveret til tiden.
Selvom vi kalder standardiseringen for en ’skabelon’, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at alle typer af studerende og opgaver skal behandles fuldstændig ens. Der er tale om en fleksibel skabelon, hvor man som vejleder i nogle tilfælde skal grave dybere i værktøjskassen efter sjældnere anvendte værktøjer.
Samtidig er skabelonen så overordnet, at vi ikke kan forestille os vejledningsforløb, hvor et eller flere elementer i standardiseringen vil være uvigtige. Dermed kan skabelonen altså også fungere som tjekliste for vejlederen, så man husker at fortælle om og spørge til alt det, man finder vigtigt – og at man husker det i alle de vejledningsrelationer, man indgår i.
Endelig er skabelonen også en hjælp til, at vejlederen kan sætte ord på
den tavse viden – på det man til dagligt ”bare gør”, når det gælder opgavevejledning.
Den gode vejledning I den indledende fase af et opgaveforløb er det primært overordnede og globale emner (Rienecker et al. 2005), der er i fokus. Her er det vigtigt, at den studerende (og vejleder) får et overblik over selve opgaven (undersøgelsesspørgsmål, teori, empiri, metode) og et overblik over selve arbejdsprocessen. Dermed udfylder vejlederen både rollen som produkt- og procesvejleder.
På det helt overordnede niveau – omkring selve opgaveskrivningssituationen –
bør fokusområderne være:
- Information og forventningsafstemning omkring rammerne for vejledningen og vejledningens indhold.
- Klarhed over formalia og krav til opgaven.
Når det kommer til selve opgaveskrivningen, er de vigtigste emner:
- Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål.
- Teori og metode.
- Valg af empiri.
- Undersøgelsesdesign.
- Tids- og projektstyring.
I det følgende beskriver vi, hvordan man kan indarbejde alle disse fokusområder i en skabelon for den tidlige vejledning. Vi har delt det op i, hvad der kan ske
inden første vejledningsmøde og
på det første vejledningsmøde.
Inden det første vejledningsmøde Inden man mødes med den studerende til første vejledningsmøde anbefaler vi, at vejleder sender den studerende et vejlederbrev og et pentagon til udfyldelse.
Vejlederbrev Et vejlederbrev giver en mere personlig og individuel beskrivelse af den pågældende vejleder og af vejledningsforløbet. Brevet klargør indholdet af vejledningen og rammerne for den (vejlederens og institutionens). Derudover beskrives vejlederens forventninger til den studerende, og hvad den studerende kan forvente af vejlederen. Her er altså primært fokus på punkt 1 og 2 på listen ovenfor.
I brevet italesættes altså forventninger og vigtige dele af den viden om vejledningen og opgaveskrivning, som man ellers sagtens kan bruge meget af det første vejledningsmøde på at beskrive for den studerende.
Vejlederbrevet tjener både som en introduktion af vejleder til den studerende, og som en tekst den studerende kan vende tilbage til og genlæse i løbet af opgaveskrivnings-processen. Samtidig er det en god anledning til, at man som vejleder meget detaljeret overvejer og beskriver sin vejledningspraksis.
Vejlederbrevet kan ligge tilgængeligt på vejlederens medarbejderside på universitets hjemmeside, men bør altså også fast sendes ud til studerende, inden det første vejledningsmøde. På den måde får den studerende også mulighed for at forberede eventuelle spørgsmål til dette møde.
Du kan se et
eksempel på et vejlederbrev her på hjemmesiden.
Pentagonet Rienecker og Stray Jørgensens (2005)
pentagon fokuserer på de vigtigste videnskabelige overvejelser og indholdselementer i forbindelse med akademiske opgaver. At udfylde pentagonet i den tidlige fase af opgaveskrivningen – og kontinuerligt vende tilbage til denne udfyldning og rette til – giver både den studerende og vejleder et overblik over opgaven og sikrer, at den studerende bliver opmærksom på, overvejer og tager beslutninger om de relevante byggesten i opgaven. Hermed dækkes punkt 3-6 på listen ovenfor.
Du kan
downloade pentagonet som pdf.
Det grafiske overblik over specialet, som pentagonet faciliterer, er let at overskue, og udfyldelsen af punkterne i modellen tydeliggør, hvilke overvejelser den studerende allerede har gjort sig, og hvilke valg vedkommende ikke har truffet endnu. Derudover bliver det tydeligt, i hvor høj grad der findes en sammenhæng mellem problemformulering, undersøgelsesspørgsmål, teori, metode og empiri.
Pentagonet fungerer dermed afklarende for såvel den studerende som for vejleder. Den befordrer et hurtigt overblik over opgaven – over de stærke og svage sider – og man får som vejleder en baggrund for meget tidligt i processen at vurdere projektet, dets bæredygtighed og gennemførbarhed.
Det er vigtigt, at elementerne i pentagonet – og dermed opgaven – er på plads relativt tidligt i forløbet for at undgå unødig spildtid og sikre en fokuseret arbejdsindsats uden for mange svinkeærinder undervejs. Derfor giver det god mening at prioritere, at få de studerende til at formulere sig meget tidligt omkring alle disse områder.
At udfylde pentagonet inden første vejledermøde er forpligtende for den studerende, men ikke uoverkommeligt. For at sikre, at den studerende opfatter pentagonet som et hjælp i processen, kan man formulere sig meget blødt omkring det i vejlederbrevet fx: ”Prøv at udfolde pentagonet så godt du kan på nuværende tidspunkt”. Samtidig er det vigtigt til det første vejledningsmøde at understrege, at pentagonet er et procesværktøj.
Første vejledningsmøde Selvom dette møde er det første vejledningsmøde, foregår snakken og diskussionen på baggrund af tekst fra såvel vejleder som specialestuderende. Vejleder har, som beskrevet ovenfor, allerede sendt vejlederbrevet til den studerende, og den studerende har i en indledende mail til vejleder beskrevet opgavens emne og problemstilling mere eller mindre udførligt. Derudover medbringer den studerende det udfyldte pentagon. Der er således flere helt konkrete tekster, man kan tage udgangspunkt i allerede her.
Vejlederens opgave til dette møde er i første omgang at få afdækket den studerendes ide, så meget det lader sig gøre på dette tidspunkt i processen. Herunder at tale om de elementer i opgaven, som pentagonet lægger op til – om hvad der ’ser fornuftigt ud’, om hvilke ting der mangler, og om hvordan de forskellige elementer passer sammen.
Efter den studerendes beskrivelse af sin ide og samtalen herom, betragter vi det som en vigtig opgave, at vejleder ’spejler’ den studerende. Dvs. at vedkommende forsøger at gengive for den studerende, hvad vedkommende har hørt den studerende sige om sin opgaveide. Dette sker med henblik på at hjælpe den studerende til at afgrænse og skærpe opgavens fokus.
Ofte oplever man som vejleder, at de studerendes allerførste ide til en opgave er meget bred og ufokuseret – og sagtens kan indeholder stof til to kandidatspecialer eller en ph.d.-afhandling. Her er det vejlederens opgave at gøre opmærksom på, at fokus skal snævres ind. Og også at give en tilbagemelding på, hvilke mulige fokusområder man hører i det, den studerende fortæller om sin ide. Det er vores erfaring, at denne spejling betyder, at den studerende får hjælp til at betragte sin ide mere struktureret.
Efter samtalen om specialets emneområde og fokus kan man introducere et mind map som værktøj til at få overblik over indholdet i specialet. Man kan eksempelvis demonstrere, hvordan et mind map kan bruges, ved at anvende det på den umiddelbart foregående samtale om den studerendes opgaveide. Dernæst kan man introducerer de basale principper for brug af mind map.
Det er naturligvis også vigtigt for vejlederen at indhente informationer om den studerende, om dennes kvalifikationer, tidligere uddannelse og tidligere opgaveskrivning. Denne baggrundsviden sætter vejlederen i stand til at yde en mere velkvalificeret vejledning.
Derudover er målet med dette første møde også en forventningsafstemning og forventningsjustering – både omkring vejledningens indhold, om rammerne for den (begge dele er også nævnt i vejlederbrevet), men også omkring den studerendes ambitioner for processen og for opgavens endelige niveau.
Endelig er det vigtigt også at tale om tids- og processtyring i slutningen af dette første møde. Det er som nævnt ikke nok kun at være faglig vejleder, man må også være vejleder på processen. Studerende har ofte kun få erfaringer med decideret projektstyring, og derfor kan man på det første vejledningsmøde (eller det andet) tale med den studerende om dette emne – og derudover udlevere et papir, der beskriver helt basale
projektstyringsværktøjer.
Vi betragter det som vejlederens opgave at give relevante
værktøjer til at styre opgaveskrivningsprocessen og at give gode råd omkring tidsstyringen. Det er også vejlederens opgave at tale med den studerende og følge op på, hvordan den studerende i processen forvalter denne styring. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at det ikke et vejlederens ansvar, at planer og deadlines bliver overholdt. Det er alene den studerendes eget ansvar.
Vi har lavet en
oversigt over elementerne til dette første vejledningsmøde, som består af vigtige stikord og af ideer til, hvordan man hel konkret kan formulere sig i forhold til den studerende.
