Denne model for feedback viser den optimale struktur for feedback. Modellen er skabt af forskere, der har undersøgt, hvornår feedback er mest virkningsfuld og effektiv i lærings- og arbejdsprocesser.
I det følgende gennemgår vi modellen. Hvis du klikker på modellen, kommer den frem i et lidt større format.
Shute 2008
For at kunne give feedback er praktikanten nødt til at
have et mål. Målet kan være at producere en nyhed med en klar vinkel, at producere en debatskabende nyhed på mediets hjemmeside, at skrive en sprogligt veloplagt eller visuelt stærk reportage, researche noget bestemt fakta eller noget helt femte. Læs mere om dette under
de individuelle uddannelsesplaner.
Når målet er kendt, gælder det for praktikanten og vejledere eller andre kolleger om at finde ud af, om målet er passende. Hvis målet ikke er passende, skal målet eller strategien for at nå målet ændres.
Den studerende kan ændre mål eller arbejde hårdere for at nå målet. Vejlederen kan ændre målet eller hjælpe praktikanten med at ændre strategien: Det kan vejlederen gøre ved at rådgive om, hvordan praktikanten arbejder anderledes med opgaven, eller hjælpe praktikanten med at løse opgaven, så praktikanten enten får en makker eller bliver føl på opgaven.
I processen fokuserer man derefter på en dialog i form af feedback.
Feedback består af tre forskellige typer spørgsmål:
- Feed Up: Hvor er jeg på vej hen?
- Feed Back: Hvordan går det med mig?
- Feed Forward: Hvad skal jeg som det næste?
De tre typer spørgsmål udgør tilsammen den pakke, som praktikanten har brug for fra eksempelvis redaktøren eller erfarne kolleger for at kunne arbejde med arbejdsopgaven eller andre mål.
- Feed up handler om at sætte målene op for praktikanten fx ved at stille en konkret arbejdsopgave.
- Feed back handler om at evaluere og diskutere, hvor praktikanten er lige nu, og hvad er status på projektet.
- Feed forward er instruktionerne og dialogen om, hvad det næste skridt kan være for at nå målet og løse opgaven.
Disse tre kategorier af spørgsmål er nødvendige at bruge samtidig og kan ikke stå alene.
Som vejleder, kollega eller mentor skal man samtidig forholde sig til forskellige niveauer for at kunne give kritikken:
- Opgaveniveau: Hvor godt forstår den studerende opgaven, og hvordan præsterer den studerende?
- Procesniveau: Hvad er de vigtigste elementer i processen, som den studerende skal forstå og skal mestre?
- Selvreguleringsniveau: Hvordan kan den studerende selv vurdere og regulere opgaven og de handlinger, som opgaven fører med sig?
- Personligt niveau: Hvordan evaluerer den studerende sig selv på det personlige plan i læringsprocessen?
Som man kan se, er det spørgsmål til:
- Opgaven
- Forstår praktikanten opgaven?
- Er opgaven en passende udfordring i forhold til praktikantens formåen?
- Processen
- Har praktikanten kendskab til de teknikker og redskaber, som opgaven forudsætter?
- Har praktikanten evnerne til at bruge de teknikker og redskaber, der er nødvendige?
- Selvregulering
- Kan praktikanten undervejs stoppe op og løse eventuelle forhindringer eller problemer?
- Personlighed
- Hvilke personlige egenskaber skal den studerende have for at kunne løse opgaven?
- Hvilke karaktertræk skal praktikanten have for at kunne se på sig selv udefra og vurdere, hvad der bør gøres for at løse opgaven?
