Håndværker eller akademiker?
Øvelsen kan laves før, i løbet af eller efter praktiktiden.
Formål med øvelsen
- At give de studerende kendskab til diskussionen omkring journalister som håndværkere eller akademikere – eller måske begge dele.
- At de studerende reflekterer over og får sat ord på deres egen holdning til, om man som journalist er håndværker eller akademiker – eller måske begge dele.
- At de studerende overvejer, om man som journalist kan komme for tæt på et stofområde.
- At de studerende reflekterer over fordele og ulemper ved forskellige former for uddannelse.
- At de studerende diskuterer det klassiske spørgsmål, om journalister kan uddannes for meget.
Opbygning af øvelsen
Denne øvelse fungerer bedst, hvis de studerende er introduceret til emnet viden og uddannelse, inden øvelsen igangsættes.
Efter et oplæg om de forskellige former for uddannelse, som gennemgås i kapitel 2, foreslår vi, at man som underviser også inddrager beskrivelser af journalister, der er meget tæt på et stofområde. Det kan være fagjournalister på områder som fx kulturjournalistik, sportsjournalistik eller erhvervsjournalistik, hvor journalisten over tid opbygger stor viden om feltet, og kildekontakten kan være meget tæt.
Dette aspekt kan inddrages, fordi stærkt specialiserede fagjournalister til en vis grad nærmer sig akademikerens viden - med de fordele og ulemper, som de kan medføre.
Efter disse oplæg skal de studerende nu debattere, om meget viden og specialisering altid er godt. Debatten handler om den forudsætningsløse, men dygtige journalist, der skriver om et emne, sammenlignet med den akademisk uddannede eller fagspecialiserede journalist, der skriver om et emne.
Påstanden og udgangspunktet for debatten er dette:
”Det er godt, at journalister får mere og mere uddannelse inden for og viden om et bestemt fagområde”.
De studerende deles nu i to hold, som skal finde argumenter henholdsvis for og imod denne påstand. Grupperne sidder i en stor rundkreds i hvert sit lokale og finder på argumenter. Målet er at de to hold skal debattere med hinanden ”i studiet”, dvs. foran alle studerende på holdet.
Derfor skal hvert af de to hold vælge en ordfører for gruppen, som efter diskussions- og forberedelsesfasen ”inviteres i studiet” foran holdet for at debattere med det andet holds ordfører.
Der udpeges også en ordstyrer. Denne kan være underviseren eller en frivillig fra holdet.
Debatten mellem de to ordførere sættes i gang. Resten af de studerende i grupperne agerer nu hjælpere, og ordføreren kan tre gange i løbet af debatten bede om en time out, hvor han eller hun kan få hjælp fra de andre i gruppen til at finde argumenter.
Køreplan
- De forskellige former for uddannelse og fænomenet fagjournalisten introduceres og diskuteres.
- Debatøvelsen beskrives for de studerende. Påstanden og spillereglerne gennemgås. Holdet deles ind i to grupper, som skal argumentere henholdsvis for og imod påstanden.
- Brug først tid på at brainstorme og skriv alle de argumenter, som fremføres, ned. Gerne på tavle eller flip-over, så alle kan se dem.
- Gruppér argumenterne. Hvilke hænger sammen? Hvordan kan disse delargumenter samles til en egentlig sammenhængende argumentation.
- List jeres argumenter efter vigtighed.
- Vælg en ordstyrer til debatten.
- Læg i fællesskab en strategi for debatten. Hvad vil I sige, hvorfor og hvornår?
- Hvad forestiller I jer, at modstanderne vil sige? Og hvordan kan I imødegå eller måske tilbagevise deres argumenter?
- De to ordførere placeres på hver sin side af et bord (siddende eller stående), og ordføreren placeres i midten. Debatten sættes i gang.
- Undervejs kan ordførerne vælge tre time outs for at tale med deres gruppe og justere argumentation og strategi for debatten.
- Tidsmæssigt kan forberedelsen i de to hold vare 20 minutter. Debatten kan vare 20-30 minutter inkl. tre time-outs på hver 2 minutter.
- Efter debatten styrer underviser en fælles drøftelse af de fremsatte argumenter.
- Man kan evt. afholde en afstemning på holdet: Hvor mange er enige i påstanden, og hvor mange er uenige?
