I denne fase, hvor praktikanten begynder at komme på arbejde hver dag, er det vigtigt at få taget imod praktikanten på en hensigtsmæssig måde og at få forventningsafstemt og rammesat praktikperioden og målene herfor. Vi ser her nærmere på begge dele.
Den første dag i praktikken
Første dag i praktikken er ’just another day at the office’ for de fleste i medieorganisationen, men det er første gang for praktikanterne. Alt er nyt, de kender ingen, er spændte og glæder sig, men er også usikre på, hvordan det skal gå i praktikken – om de kan finde ud af det, og om de kan leve op til praktikstedets og deres egne forventninger.
Første dag er derfor meget vigtig. Målet denne første dag må være at give praktikanterne et overblik over, hvad der skal ske og at få dem til at føle sig trygge. Tryghed er fundamentet for optimal læring.
Der er stor forskel på, hvordan de enkelte medieorganisationer introducerer de nye arbejdspladser for praktikanterne, og på hvordan de sørger for, at praktikanterne præsenteres for de andre ansatte i organisationen.
Det mest udbyggede introforløb, vi er stødt på i
Praktikantundersøgelsen, er et uge langt introduktionskursus, hvor praktikanterne lærer om mediets målgrupper, genrer, formater online og på print, samtidig med at de lærer de forskellige tekniske systemer at kende: content management-systemer, videohåndtering, foto og forskellige muligheder på sociale medier. De mindst udbyggede introduktioner varer et par timer den første arbejdsdag, hvorefter praktikanten kommer ud på den redaktion, hvor vedkommende skal starte sit forløb.
Længden af introduktionsforløbet hænger nogle steder sammen med, om praktikstedet straks udpeger en mentor eller daglig sparringspartner for praktikanten. Det betyder, at nogle praktiksteder altså vælger at give en grundig, fælles introduktion for alle nye praktikanter i medieorganisationen, mens andre vælger at lægge vægt på individuel vejledning og sparring for den nye – typisk varetaget af den førnævnte mentor eller sparringspartner. Nogle praktiksteder kombinerer disse elementer og gør begge dele, mens få praktiksteder slet ingenting gør andet end at lade praktikanten gå i gang med arbejdet.
Vi kan ud fra Praktikantundersøgelsen dokumentere, at praktikanterne har stort behov for hurtigt at lære mediet og mediets målgrupper at kende, for uden den viden er det svært at finde
ideer til historier. Som erfaren medarbejder kan man måske mene, at den viden kan komme fra, at praktikanten har orienteret sig grundigt i mediet og fulgt med i udgivelser og udsendelser, men
sådan forholder det sig ikke. Det er ikke nok at læse, se eller lytte til et medie for at kunne forstå, hvad der er en god historie i det pågældende medie. Derfor har de fleste praktikanter brug for en grundigere introduktion.
Den første vejledningssamtale Det er en god ide meget hurtigt at planlægge to vejledningssamtaler mellem praktikanten og praktikantvejlederen. Målet er at tale om såvel praktikantens som organisationens forventninger til hinanden og til praktikperioden og sammen tage det første spæde skridt imod at udarbejde en
individuel uddannelsesplan for den enkelte praktikant.
Det er vigtigt, at vejleder får sat ord på regler, rutiner og forventninger:
- De helt praktiske ting – fx telefon, at melde sig syg, overarbejde, komme til tiden, sidde hvorhenne, eget skab, egen computer osv.
- Arbejdsopgaverne – fx hvilken type arbejdsopgaver og hvorfor, progression og forløb, hvilke redaktioner, hvem er redaktør, hvem er vejleder osv
- Praktikstart og praktikforløbet – fx den første dag, den første uge, hele forløbet, husk at læse praktikstedsbeskrivelse, følge med i hvad mediet producerer allerede nu osv.
- Praktikantens opførsel – fx interesseret, fleksibel, komme med noget, stille spørgsmål, være positiv, være interesseret i at lære nyt og prøve nye ting, vise engagement, tage initiativ osv.
Samtidig er det vigtigt, at praktikanten får mulighed for at stille spørgsmål til ovenstående og får mulighed for selv at formulere sine forventninger til praktikforløbet. Til
- Arbejdsopgaver
- Samarbejde med de erfarne journalister
- Vejledning
- Arbejdsindsats, ansvar
- Læringsmål og personlige mål, fx hvilke faglige emner er praktikanten især interesseret i at arbejde med, og hvilke kompetencer ønsker vedkommende at udvikle?
Som erfaren vejleder er det vigtigt at være tydelig i forhold til praktikanten, hvis nogle af praktikantens forventninger eller mål er urealistiske. Samtidig bør man være anerkendende og forklare, hvorfor noget måske ikke kan lade sig gøre.
Vi beskriver yderligere disse samtaler, når vi beskriver de
individuelle uddannelsesplaner.
En af de store
stressfaktorer for praktikanterne er, at de ofte forventer mere af sig selv, end man som praktikantvejleder eller redaktør nogensinde ville gøre. Med grundig introduktion og et par grundige samtaler kan man måske tage stress i opløbet ved at fortælle praktikanten, hvad der er realistisk at nå, hvem der gerne hjælper, og hvad man som arbejdsgiver og kollega forventer.
På hjemmesiden beskriver vi også, hvordan forskellige
typer af praktikanter skal have forskellige typer at udfordringer for at opnå den optimale læring
Læs mere om, hvad der sker i den følgende fase:
Adaption phase: At blive en del af kulturen, hvor vi beskriver, hvordan man via løbende vejledningssamtaler med praktikanten kan følge med i, hvordan de trives, og hvordan det går med at opnå målene fra de
individuelle uddannelsesplaner.
