Der er forskellige måde at agere på som praktikantvejleder. Ved at følge i hælene på journalistpraktikanter på redaktionerne har vi oplevet, at man kan tale om tre typiske måder at være vejleder på.
Hver af disse tre vejledningstyper opfører sig forskelligt i forhold til praktikanten, fordi de betragter deres relation til praktikantens læringsproces på forskellige måder.
De tre typer er:
Vejledertyperne er udarbejdet med inspiration fra Højberg Christensens (2010) tre typer af kommunikationsrådgivere, men er her overført til, hvordan praktikantvejledere, som jo også er en slags rådgivere, agerer i hverdagen i medieorganisationen med fokus på samarbejdet mellem praktikant og vejleder.
Selvom vi kalder det ”vejledertyper” i denne opstilling, vil man kunne genfinde denne måde at agere på både blandt de erfarne kollegaer og de redaktører og chefer, som er rundt om praktikanten. Derfor er listen og de tilhørende overvejelser også vigtige for dem.
Endelig gælder det, at man ikke kan sige, at én bestemt vejledertype altid er optimal - det afhænger af såvel situation som praktikant. Vi lister til slut
en række overvejelser, man som praktikantvejleder kan gøre sig.
1. Mesteren Motto: ”Gør som jeg, og du skal nok klare det.
Watch and learn”
Vi kalder denne type vejleder for mesteren, fordi rollen minder meget om den, man kender fra den traditionelle mesterlære. Den erfarne journalist er mesteren, der har en stor og vigtig viden og meget erfaring, og som dermed fungerer som et forbillede for lærlingen, journalistpraktikanten. Praktikanten må forsøge at suge denne viden til sig og efterligne, hvad mesteren gør og siger. Mester giver ordrer, som praktikanten skal følge, og kontrollerer, at disse ordrer bliver udført vha. hyppige samtaler, overvågning og kontrol.
Det er en traditionel tankpasserpædagogik (Larsen 1994), der ligger bag denne måde at handle på. Den alvidende mester fylder – ligesom tankpasseren – den nytilkomne praktikant op med viden, på samme måde som man fylder en bil op med benzin. Praktikanten betragtes af mesteren som ’det tomme kar’, der skal fyldes op ved, at den erfarne videregiver sin viden til vedkommende. Man kalder dette et transmissionsperspektiv.
Der fokuseres ikke på, hvad praktikanten selv har at byde på i forvejen, og praktikanten har ikke indflydelse på læringen, på hvad der skal læres, eller på hvordan det foregår. I denne hierarkiske relation, er det mesteren, som styrer og har magten og initiativet.
Viden betragtes af denne type vejleder som noget statisk, der kan overføres fra en erfaren til en nytilkommen. Der er altså tale om en top-down-tænkning, hvor meget af ansvaret for læringen er placeret hos den erfarne.
2. Den dialogiske vejleder
Motto: ”Det er mit ansvar at skabe læringsmuligheder for praktikanten”
Den dialogiske vejleder betragter praktikantens læringsproces som en aktiv og dynamisk proces, hvor den erfarne fungerer som en slags guide og stilladsbygger, der har ansvaret for at skabe læringssituationer, som giver praktikanten de bedste muligheder for læring.
Vejlederen ser altså sig selv som katalysator fra praktikantens læringsproces og baserer sin praksis på en enzymisk pædagogik (Larsen 1994), hvor den erfarne stiller læringsmuligheder til rådighed for praktikanten, men hvor det er praktikantens deltagelse i praksis og løsning af stadig mere krævende arbejdsopgaver, der skaber den konkrete læring. Det er den, som udfører arbejdsopgaverne, der lærer og udvikler kompetencer.
Den dialogiske vejleder anser derfor dialog og samarbejde med praktikanten som selve fundamentet for, at læring kan finde sted. Praktikanten betragtes som et individ med relevante erfaringer og viden fra tidligere og som en, der kan give et modspil til den erfarne.
Denne type vejleder kræver derfor også, at praktikanten selv tager initiativ og selv tager stilling til en række ting. Det er dog stadig den erfarne, som sidder inde med mest af den vigtige og rigtige viden om professionen, arbejdsopgaverne og organisationen.
Den dialogiske vejleder veksler mellem at spørge praktikanten, hvordan det går, og lade praktikanten henvende sig, når vedkommende har brug for sparring.
Viden betragtes af denne type vejleder som noget, den nytilkomne må oparbejde ved at deltage i praksis og løse stadig mere krævende arbejdsopgaver. Der er både tale om en top down-proces, hvor der er overførsel af viden, og en bottom up-proces, hvor der er mulighed for dialog og feedback mellem vejleder og praktikant. Og både den erfarne og praktikanten har ansvar for, at læring finder sted.
3. Den samarbejdende vejleder Motto: ”Lad os sammen løse opgaver og blive klogere”
Den mest symmetriske relation finder vi mellem praktikanten og den type vejleder, vi kalder den samarbejdende vejleder. Vejleder og praktikant har en ligeværdig dialog, hvor målet er gensidig inspiration og fælles udvikling af måder at agere på i praksis og at reflektere over praksis på. Både vejleder og praktikant lærer noget nyt af dette samarbejde.
Denne relation er ikke et udtryk for, at den erfarne ikke har mere viden eller erfaring end praktikanten omkring det professionelle arbejde, men et udtryk for at de begge har vigtig viden – og at målet er, at de begge får lov at komme til orde og bruge og udvikle deres viden og erfaring – og sammen skabe ny viden. Denne gensidige påvirkning betyder, at vi ser en læreproces, hvor både praktikanten og vejlederen lærer nyt og skaber ny viden sammen.
Det er ikke nødvendigvis altid vejleder, der ved bedst. En praktikant kan eksempelvis være ekspert i, hvilken kilde der er relevant i en given historie, som ligger inden for vedkommendes interessefelt, eller være så teknisk kyndig, at vedkommende umiddelbart afkoder, hvordan man klipper et videoindslag til en avis-hjemmeside.
Den samarbejdende vejleder tager det som en selvfølge, at praktikanten selv tager meget initiativ, selv tager stilling til en lang række ting og eksempelvis selv skaber ideer.
Praktikanten er i denne relation meget mere involveret i planlægningen af sin læringsproces og tildeles et større ansvar for og indflydelse på, hvad der skal læres, og hvordan det skal foregå. Vejlederen forventer, at praktikanten selv tager initiativ og selv henvender sig, hvis der er problemer eller spørgsmål – og han eller hun henvender sig til praktikanten, hvis vedkommende føler, at det er nødvendigt at drøfte noget.
Viden betragtes af denne type vejleder som et dynamisk begreb, der skabes socialt i praksis i det konkrete samarbejde mellem vejleder og praktikant – naturligvis baseret på den viden, de to har i forvejen hver især. Det er et fælles ansvar at skabe muligheder for og opnå læring.
Den optimale vejledertype Som vejleder er man typisk ikke kun én type vejleder hele tiden. Vejlederen kan være lidt det ene og lidt det andet – eller vejleder kan skifte mellem rollerne afhængig af,
hvilken type praktikant man står overfor; afhængig af hvilken arbejdsopgave, det drejer sig om, og afhængig af situationen i øvrigt.
Man kan således ikke sige, at en bestemt vejledertype altid er bedre end en anden. Den meget selvkørende praktikant har brug for én type vejleder, mens den meget tilbageholdende og usikre praktikanttype kan have brug for en anden type vejleder. For vejlederen betyder det, at man nogle gange måske er mere mester, end man ønsker, mens man i andre situationer og relationer må strenge sig an for at holde sig tilbage, og lade praktikanten få mulighed for at udfolde sig.
En ting er vigtig at slå fast. Hvis målet med praktikken og vejledningen er at skabe selvstændigt tænkende praktikanter, som selv skaber ideer, tager ansvar og tænker ’ud af boksen’, så er det vigtigt af afpasse sin vejlederstil i forhold til disse ønsker og bevidst bevæge sig fra den belærende over den dialogiske mod den mere samarbejdende vejledertype. Og dette gælder som nævnt for alle de erfarne journalister og redaktører, som er omkring praktikanten.
Som praktikantvejleder eller anden erfaren journalist/redaktør, der er tæt på journalistpraktikanten, kan man overveje: Hvad er god vejledning for dig?
- Hvad er vigtigt for dig som vejleder?
- Hvilke mål har du for din vejledning?
- Hvordan sikrer du, at du opnår disse mål?
- Hvad er du ikke så god til? Hvad kan du gøre for at forbedre dig
på nogle af disse områder?
- Hvilken type vejleder er du for det meste? Hvad er fordelene/ulemperne ved denne type set med dine øjne?
- Oplever du, at forskellige vejledertyper passer bedst til bestemte typer af praktikanter?
